…Så jeg var altså blevet sat af taxaen med et karriere-råd i bagagen, og nu var der kun tilbage at tage skridtet indenfor.
Inden for i den store bygning blev jeg mødt af en storsmilende kvinde med en stak papirer under armen. Hun præsenterede sig som den ene interviewer, og vi gik ind i et mødelokale. Flashforward 20 sekunder, og jeg har spildt en kvart kande vand på bordet… Så er vi ligesom igang!
Var jeg nervøs ved samtalen? Ja. Mere er der faktisk ikke at sige til det. Jeg er ikke god i situationer, hvor “eneste” formål er at vurdere mig, som det jo er pointen både til eksamen og i et interview. De to interviewere var SØDE (med krymmel på), spørgsmålene var selvfølgelig relevante og slet ikke onde (“hvor mange mønter kan der være i dette rum” var ikke et issue, ej heller “sælg mig denne kaffekande”), men de kunne have overhældt mig med kattekillinger og chips, og jeg havde stadig været ubehageligt til mode. Sådan er det bare.
Men var jeg alligevel også go’? Det syntes jeg bestemt, lige da jeg gik ud derfra ihvertfald. Trods nervøsiteten følte jeg faktisk, at det var gået godt! Da jeg var hjemme igen tre timer senere – not so much. Damn you, refleksion!
Men blev jeg så indkaldt til anden samtale? Nej.
Øv! Tja, det er som man tager det. Uanset hvad, er en jobsamtale altid en værdifuld erfaring, som man kan bruge videre…. Og derudover er jeg nu egentlig godt tilfreds med, at jeg fik dem overbevist i første hug og skal starte snarest muligt… Det vil sige i morgen, tirsdag.
Hurra!!!! Jeg fik det!!
Jeg er SÅ glad, spændt og fuld af forventninger! Jobbet lyder virkelig fedt, lige i min boldgade, og min nye chef virker både dygtig og ikke mindst sød – mere kan man jo ikke forlange:)
Jeg holder for mig selv, hvor jobbet er henne, da jeg ikke ser det som en del af bloggen. Men vid, at jeg har fået et job, et rigtig godt job, og at jeg er SUPER GLAD!!
Og i weekenden blev det selvfølgelig fejret – Hvad siger “juhuuu, jeg er voksen” bedre end mini-burgere og fadøl? Ikke meget, hvis I spørger mig.
Rodizio på Clemensbro i Aarhus.
Waxies ved Telefontorvet og Busgaden i Aarhus – ofte med livemusik, altid med god stemning.
TILLYKKE!!
TAK 🙂
Nåede lige at blive helt ærgerlig på dine vegne, din skid 😉 KÆMPE TILLYKKE!! Åååh, hvor godt for dig, at du slipper ud af det her lortesystem som er Dagpengeland!
Men skal du så være morgenpendler?
Sorry, men den korte version var bare ikke ligeså sjov at skrive 🙂
Jep, jeg skal til at pendle ca 200 km om dagen:) og tak, søde du.
Tillykke!! …Men skal du så igennem hele det der offentlige transportmiddel-helvede hver dag?? :-O
Det tænkte jeg også lige! Selvom dine medpendlere lød meget rare og inkluderende, så er det vel umiddelbart ikke en klub man gider være med i? 🙂
Selve det med at stå tidligt op er faktisk ok for mig. Men 2,5 time på job er dræbende i længden, uden tvivl. Men jeg arbejder på en løsning 🙂
Tak:) aaaaaarh, måske ikke helt så offentligt endda… Giv mig lige til weekenden, så har jeg måske 150.000 ting at vise og fortælle jer 😉
Hey tillykke! Det var altså noget af en cliffhanger 😉 Held og lykke med den nye pendler status, som det ser ud til du har nu 😛
Mange tak, jeg er super glad for det, kan du tro. Satser på at blive en mester til at pendle – skal nok få en medalje på den ene eller anden måde;)
STOOOORT tillykke 🙂 Bedre sent end aldrig. Kæft, hvor er du sej!
Mange tak, hvor er du sød:)
[…] for nem, ikke? Sagen er den, at der er sket en milliard ting på det sidste! Som I ved fra mine secrets indlæg, så startede jeg i job 3. februar, og lige siden har der bare været rygende travlt, og […]