KirLir

(Forsættelse af dette indlæg)

Nå, jeg skylder jer vist en lille opfølger på mit hemmelighedskræmmeri i torsdags. I har helt bestemt gættet, at jeg var til min første jobsamtale, men hvordan gik det egentlig?

Var det hårdt at stå op kl 04.30? Nej, egentlig ikke – til gengæld var det ret hårdt ikke at kunne falde i søvn før kl 2, fordi der var bevingede djævledyr, der flaksede rundt i min mave.

Nåede jeg bussen kl 05.59? Ja, på et hængende hår. Morgenbusser har åbenbart et lidt mere løst forhold til køreplaner, og i kombination med nul trafik, gælder det om at stå (Xtra!) tidligt op som passager (hø hø). Til gengæld fik jeg et indblik i det mytiske sammenhold, som åbenbart eksisterer blandt ekstreme pendlere – folk siger sgu’ godmorgen til hinanden ved bussen kl 6, og man får lige et anerkendende nik fra de andre pendlere, som signalerer ‘velkommen i klubben’. Jamen hallo! Hvor tit er det lige sket i mine syv år i Århus, at folk ved bussen hilser? Det er sådan noget man gør på Fyn.. på landet..

Men faldt jeg i søvn i bussen, i toget eller i det andet tog? FUCK no! Jeg var lysvågen og terpede mine noter igennem, som en ægte champ! Til gengæld diskuterede jeg frem og tilbage med en pige på Vejle banegård, om hun skulle have lov til at gå med mig ind på betalingstoilettet.. Jeg forstod vitterligt ikke, hvorfor hun var så insisterende på, at hun skulle med mig ind i stedet for at tage imod den to-krone, jeg tilbød hende, så hun kunne gå ind selv bagefter… Til sidst gik det op for mig, at man i Vejle har tre toiletbåse gemt bag betalingsdøren, og at hun bare ville bruge spejlet.. Jøsses! Det er fandme ikke nemt at være så lækker, at man altid tror, at folk vil med én ind på toilettet.. Kiks, Kir!

Hvad så med taxaen? faldt jeg i søvn i taxaen?..er der overhovedet taxaer så langt inde i Jylland? Jeps, det er der. Jeg begyndte at gå frem og tilbage foran banegården i destinationsbyen for at få den lille prik på GPS’en til at flytte sig, så jeg kunne se, hvilken vej jeg skulle gå, da jeg var i alt for god tid og i øvrigt også er nærigt anlagt. En mandestemme bag en åben taxadør råbte til mig “Hvis du er på vej til  virksomhedens navn, så går du altså den forkerte vej..” Okay, stemplet som corporate fra morgenstunden – helt ok! Hvis samtalen skulle gå dårligt, ville der i det mindste have været ét menneske i løbet af dagen, som godt kunne se mig passe ind… På vej til virksomheden fik jeg lidt karriererådgivning af førnævnte taxachauffør “Hvis du gerne vil tjene penge i den her by, så skal du køre taxa”. Store ord, tænkte jeg. Især fordi jeg ikke havde set andre end mig på banegården.. Eller på fortovet.. “Jeg kan sige dig helt sikkert – der er ikke nogen ude ved virksomhedens navn, som tjener mere end mig!”. Jeg gav ham 6 kr i drikkepenge, det er aldrig sket før, så måske han har ret?

Jeg steg ud af taxaen og stod nu foran en stor, flot bygning og fik lidt samme følelse, som havde jeg været på vej til eksamen i mundtlig Formueret, eller hvad end der nu giver én lyst til at teleportere sig hjem til sin seng og missekat! Men nej – Nu var det nu!

(fortsættelse følger)