Men som på magisk vis er blevet ophøjet til ‘potentielt dødelige, farlige og ulovlige’ ting idag…
- At skulle finde vej uden en GPS. Jævnfør dette indlæg kender jeg udemærket følelsen af den lille, snigende panik, når det pludselig går op for én, at man ikke heeelt ved, hvor man er, eller hvor man skal hen, især hvis man er uden GPS! Det tror jeg helt ærligt ikke, at folk tog ligeså tungt i 90’erne, hvor INGEN havde GPS, og man helt naturligt spurgte folk om vej jævnligt. Det er selvfølgelig lidt sværere at skabe kontakt til folk på gaden idag, for hvis de ikke har hvide propper med ledninger i ørene, eller er i gang med at tage en livsvigtig selfie, så tror de straks, at du er en tricktyv (jeg gør ihvertfald…) Jeg tror heller ikke jeg kender nogen, som idag kunne drømme om at tage på en kør-selv-ferie uden først at have sikret sig, at de er i besiddelse af en GPS, samt at denne er opdateret.. Godt, jeg ikke satte mine gave-penge i papir-korts-branchen efter min konfirmation! (jeg satte dem i en Nokia 3300, hvilket vist ikke var en synderligt bedre investering…)
- At have en aftale om at mødes med nogen, som først dukker op 5 min (!) efter aftalt mødetid. Helt ærligt, så hader jeg sgu, når folk er forsinkede. Også hvis det kun er 5 minutter.. Jeg ved godt, at det er en smule bitchy, men når jeg nu har gjort mig umage med at møde op
til tidenfør tid, så kunne du også godt gøre det! Og hvis ikke, så forventer jeg en SMS. Det var der altså ikke noget af i 90’erne. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg bare ventede ved Kvicklys springvand indtil min veninde dukkede op – man vidste jo, at hun nok skulle komme på et eller andet tidspunkt. Det er som om at teknologien har stjålet noget af vores tålmodighed? .. eller ihvertfald min 🙂 - At se en børnefilm med undertekster. Jeg vidste helt alvorligt ikke, at det ikke er noget som børn “gør” idag, førend vi havde besøg af en 11-årig, som kiggede på mig med det der er-du-fuldkommen-idiot udtryk, da jeg foreslog ham, at vi kunne se Over Hækken på originalsproget.. Bevares, han læser ikke perfekt endnu, men jeg tror helt ærligt, at jeg skylder en stor del af mine tidlige engelskkundskaber til Ricki Lake Show på TV3, som jeg slugte i usunde mængder som 11-årig, med undertekster (.. andre end mig, som husker ding-dong lyden, efterfulgt af Uh-oh, someone’s at the door..?) Vi kan diskutere, om jeg til dels også skylder min hang til drama til samme tv-show 😉
 |
| Husker du? |
Åh, jeg havde så mange idéer, da jeg læste dit indlæg i morgen, de er forsvundet nu… Så jeg kommer måske med en kommentar senere 😉
At køre alene hjem – det kan jeg ikke, uden min mor eller veninde siger: skriv en besked, så jeg ved, du er kommet godt hjem. Også selvom det er højlys dag, og jeg kører hjem i bil (læs: Og altså ikke på cykel af ‘voldtægtsstien’)
At kede sig – 13 timers kørsel op gennem Sverige for at komme på ferie UDEN iPad…! Af og til spillede vi kort eller legede ‘hvem ser først en/et..’, andre gange gloede man bare på træer, der susede forbi. Og vi overlevede. I dag kan børn ikke sidde i en time uden at få stukket sådan en i hånden
Skrattende radioer – jeg var lykkelig, da jeg opdagede, at min radio af og til kunne nå The Voice, og så levede jeg med lidt skrat…
Ja! Hvor har du ret:) haha, “voldtægtsstien” er det et sted, der hvor du bor? 😉
Vi kørte hele vejen til Prag da jeg var 11 og min lillebror 8 – vi klarede os fint med slåskampe og “hvem-ser-først-20-blå-biler?” og vi talte faktisk også ludere på den der kendte landevej.. Haha, totalt politisk ukorrekt!!
Også rigtigt med radioen – det havde jeg glemt alt om! Jeg hørte Rasmus Radiomus hver morgen, “ti-i-syv-godmorgen” og han spiste båndsalat mens radioen skrattede derudaf;) det var tider!!
Har du set at nutidsmor har skrevet indlæg som er det næsten det samme http://nutidensmor.dk/2014/08/om-at-snakke-med-fremmede/ ??
Ja, jeg har læst hendes sjove indlæg 🙂 Jeg synes nu ikke, at det er det samme som mit. Overhovedet faktisk. Desuden tror jeg næppe, at hun læser med herinde. Men det er da lidt skægt, at vi har tænkt nogle af de samme tanker 😉