Taxa-krig i Aarhus: Drivr, Aarhus Taxa og Dantaxi

Oprindeligt havde jeg planlagt at skrive et indlæg til støtte for Drivr og deres “kamp for fri konkurrence på taxamarkedet i Aarhus” – men sagen er nok lidt mere nuanceret end som så..

Jeg modtog for nogle dage siden en meddelelse fra Drivr – et taxaselskab, som for nyligt startede op i Aarhus, men hurtigt måtte lukke aktiviteten ned igen. Drivr skrev, at deres chauffører var blevet chikaneret af Aarhus Taxa og Dantaxis chauffører i en sådan grad, at de måtte indstille kørslen efter kun få dage på det århusianske marked. Meddelelsen indeholdt et link til en underskriftsindsamling, hvor man kunne give sin støtte til, at Drivr kan køre i Aarhus
Billede fra Drivrs meddelelse sendt rundt til kunder

Umiddelbart tænkte jeg, at det kunne minde meget om en vis DR1 serie fra sidste århundrede, hvor den onde Herman gav Krone-taxa kamp til stregen med sine ufine og ulovlige metoder, hvilket også nogenlunde er vinklingen i jp.dk her.

Men Aarhus Taxa og Drivr har meget forskellige udlægninger af, hvad der egentlig er sket og hvilke motiver, der ligger bag.

Ifølge Aarhus Taxa er Drivrs primære interesse ikke at ‘åbne’ konkurrencen i Aarhus, men i stedet at få udbredt deres egen platform (app-baseret) til så mange taxaselskaber som muligt. Drivr har tidligere haft et samarbejde med Aarhus Taxa under app-navnet “click-a-taxi” og er også i dag bygget op omkring en app, hvori man både foretager bestilling og betaling af sin taxa-tur, men Aarhus Taxa har dårlige erfaringer med driftsikkerheden fra det tidligere samarbejde, og har derfor ikke været interesseret i at indgå et samarbejde på ny, ligesom Aarhus Taxa argumenterer for, at indførslen af en app som ‘mellemled’ mellem kunde og taxa er fordyrende, idet Drivr jo også skal betales for deres service i form af app’en.

Drivr indgik i stedet en aftale med Byens Taxi Hinnerup, som skulle håndtere taxabestillingerne fra Drivrs app. Det er så her det største stridspunkt ligger, for der er uklarhed om, hvorvidt dette er lovligt, når Byens Taxi Hinnerup ikke har taxa-bevilling i Aarhus kommune – loven er lidt indviklet på dette område. Det er dog noget, som både Trafikstyrelsen, Taxanævnet og Dansk Taxa Råd netop nu er ved at undersøge.

These are the legal facts: efter loven har “udenbys” selskaber ikke lov til aktivt at opsøge kunder på gaden. Dog må de gerne tage kunder, såfremt kunderne selv kontakter det udenbys selskab og beder om deres service. Hvorvidt app-bestilling og betaling falder under her, er ved at blive afklaret.

Jeg har spurgt Aarhus Taxa efter en kommentar til hele situationen, og jeg har fået et meget udførligt svar igen, hvilket dette indlæg er baseret på. Til beskyldningerne omkring chikanen, skriver Ulrik Fredensborg fra Aarhus Taxa følgende:

Udsnit fra mailkorrespondence med Ulrik Fredensborg, Aarhus Taxa

Som sagt – sagen er nuanceret og der er forskellige udlægninger. Jeg håber at du som læser, nu har fået et lidt bredere perspektiv på sagen.

Blot til info – Hvis du savner at kunne bestille din taxa med app, så mangler du egentlig bare at gå på Appstore, for Aarhus Taxa har også en app til taxabestilling, som efter sigende skulle fungere ret godt. Du kan finde den her på Appstore. Betaling foregår stadig i taxa’erne.

Hvis du vil læse mere om Drivrs perspektiv på sagen, kan du evt. tjekke deres Facebook side her.

EDIT: Hvis du er en del af taxabranchen, aarhusianer, eller bare glad for en god debat, så er du mere end velkommen til at give dit besyv med i kommentarfeltet, men personhetzende eller grove kommentarer vil blive slettet! Hold venligst en ordentlig tone
– Kir 🙂

8 thoughts on “Taxa-krig i Aarhus: Drivr, Aarhus Taxa og Dantaxi

  1. Anonymous siger:

    Det er ellers fikst af Driver at opfinde chikane så ingen koncentrer sig om, hvad der er den “rigtige” historie her. Men tak for info, oplysende!
    Allan

    • KirLir siger:

      Hej Allan, tak for din kommentar. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der har og ikke har fundet sted, men intet er anmeldt og ingen er følgelig tiltalt eller dømt. Men jeg giver dig ret i, at historien om (den angivelige) chikane har taget al opmærksomheden.

  2. Anonymous siger:

    Hej jeg må lige korrigere et par ting, i dit ellers udmærkede indlæg her Allan.
    1. Det var Taxa 4×35 KBH. der havde et samarbejde med “Click a taxi”, der dog blev stoppet idet der var for stor fejlprocent i bestillingerne, manf´ge vogne kørte forgæves frem, den den samme tur blev sendt til flere vogne, der opsagde Taxa samarbejdet og indførte deres egen APP.
    2. DrivR havde ikke indgået et samarbejde med Hinnerup taxi, det havde derimod Københavner selskabet Ama`r Øbro 4×27 derimod, der idag ejer retten til at bruge Appeen, Vi har altså her og gøre med et Københavner selskab der via “Stråmænd” samarbejds partnere vil ind på det Århusianske taxi marked. og det er ulovligt. Man må gerne bestille en vogn fra et område , til at hente sig i et andet område, men turen SKAL i så tilfælde gå hjem til eget distrikt. Man kan ikke bestille en Hinnerup Taxi til at hente sig i Århus, og så køre lokalt i Århus, det er ulovligt, de skal transportere ig til hjemkommunen.

  3. Anonymous siger:

    Drivr er blot en snylte app der arbejder ulovligt.

    • KirLir siger:

      Jeg har hørt flere, som har samme holdning som du, men Drivr mener jo ikke selv, at de foretager sig noget ulovligt. Uanset – det bliver rart for alle parter, når der forhåbentligt snart kommer en afklaring på, hvad der er lovligt og hvad der ikke er.

  4. Thomas siger:

    Trafikminister Magnus heunicke har været ude og sige at det drivr og Hinnerup taxi foretog sig i Århus var ulovligt de må ikk køre lokalt i Århus kommune der de ikk har bevilling af århus kommune om det så er en kontotur eller gade tur undtagen vis det er flextrafik der gælder nogle andre regler

Skriv et svar til KirLir Annuller svar