I dag var en af de dage, hvor Skæbnen var på min side.
Joey lå på min dyne, da jeg vågnede. Så var jeg jo nødt til at blive liggende lidt længere.
Der lå en masse sne udenfor. Så var jeg jo nødt til at blive indendøre.
Der var 3 breve varm kakao med ekstra skum. Så var jeg jo nødt til at drikke tre kopper varm kakao med ekstra skum.
Jeg gad faktisk ikke rigtig vaske op i dag. Så skete dette:
Whaaaat?! Never happened before…
Enten fortæller Skæbnen mig, at jeg fremover skal vaske op i Mindfullness-tempo, eller også skal jeg bare sætte mig over og se en af de nye film på Netflix?
Uden nogen sammenhæng i øvrigt, er det jo enormt skæbnes-agtigt at der netop er kommet ‘Guardians of the Galaxy’ på Netflix, for hvem elsker ikke talende vaskebjørne? Jeg gør! …Og uden yderligere sammenhæng i øvrigt, har Bilka fastelavnsboller og Ben&Jerry’s på tilbud… Og jeg har en bil..
– Gad vide om ens chef godtager en “Godmårn’ chef! Skæbnen vil, at der er is på min bilrude og i min fryser, så jeg kan ikke komme på arbejde… chef“-undskyldning på en tidlig mandag morgen? Ellers er det vel bare Skæbnen, at jeg bliver fyret… Og tyk.