Tag Archives: pinlig

Sejhed anno 2002

Jeg faldt over en gammel notesbog i dag, og den indeholdt min ønskeseddel til julen 2002 – jeg har lyst til at dele den med jer, fordi den viser, at jeg jo var alt for sej, allerede da jeg var 14:

Jul2002

Da jeg var 14, kunne man vælge mellem at ønske sig ting på VHS eller DVD…

FullSizeRender-2

Jeg havde større fødder, da jeg var 14, end jeg har i dag. Er det ikke mærkeligt?

 

Jeg vil godt lige fremhæve et par ting på mit 14-årige jeg’s ønskeseddel, fordi jeg synes, at mit 14-årige hoved er lidt interessant:

Osiris D3 fås i skaterbutikker… a’hva? Jeg aner ikke hvad det er, så det er jeg nødt til at google (det kunne man heller ikke, da jeg var 14!) – behold, the shoe of my 14 year old self’s dreams:

Skærmbillede 2015-06-22 kl. 18.19.28

 

Jeg kan godt li’ at tænke, at min smag har ændret sig siden. Men jeg er heller ikke heeeeelt afvisende. Øv, at jeg lige har haft fødselsdag!

 

“CD’er: Nelly, Eminem, Nirvana, Marylin Manson, Limp Bizkit”… Tøhø.. her kunne det være oplagt at skrive, at CD’er er totalt yt, og at jeg kun bruger Spotify og iTunes. I stedet viser jeg jer lige, hvad jeg faktisk fik i fødselsdagsgave sidste weekend:

FullSizeRender-3

Fødselsdagsgaver anno 2015

Der er tale om 3 vinylplader, som jeg allerede freaking ELSKER! ‘Californication’ er et fantastisk album, Allan Olsen er for vild på ord og socialrealisme og ‘Pulp Fiction’ er en af mine yndlingsfilm. Og CD’er er kedelige.

 

“Bøger om jagt og dyr der kan skydes”  og “Harry Potter 3 (Fangen fra Azkaban)” Egentlig hænger de to ønsker jo meget godt sammen. Den ene dag kan jeg læse om en dreng, der tryller og magiske dyr, som er svære at bekæmpe, og den næste dag kan jeg læse om ‘dyr, der kan skydes’. Jeg tror i øvrigt ikke, at jeg fik sådan en bog.

 

“Knallert (ok, hvis den er brugt). Helst en PGO comet eller en YOG” Ahmen altså! Her er en pige på 14, som ved hvad hun vil ha’, og at det handler om at komme frem i verden med stil! At man ikke må køre knallert, før man er 16, tages ikke så tungt her. Jeg fik ikke en knallert den jul, men jeg husker det ikke som om, at jeg græd over det i flere dage.

 

“Pink pynteting” Mit værelse var hvidt-i-hvidt, så jeg var totalt med på indretningsmoden, og jeg blev så lykkelig, da jeg fik dette boligtilbehør af mine forældre:

Skærmbillede 2015-06-22 kl. 18.47.21

Pink oppustelig sofa. Der fulgte også en stol med!

“Cover til Nokia 3310/3330” Jeg savner den faktisk lidt. Eller måske mest bare Snake II – det var the shizzle, da jeg var 14. Forleden så jeg en ældre dame i bussen spille Candy Crush. Det er bare ikke det samme!

 

Kan I huske, hvad I var helt vilde efter at eje, da I var 14? Så hører jeg det gerne!

 

 

Tagged , , , , , ,

Den dag handicapjokes bare ikke var sjove længere

Fuck. Kender I det, at man siger noget virkelig dumt på et virkelig dårligt tidspunkt?

Jeg var i Bilka den anden dag (surprise!) og står i kø ved kassen med min kæreste. Kunden foran os har stablet 5 pakker toiletpapir på båndet, så min kæreste har lidt svært ved at nå skillerten (I ved, den der man sætter efter sine varer), og han må lave en lidt skør bevægelse for at få fat i den, så jeg udbryder grinende “Hvaaaaa, er du handicappet eller hva’?” med en snert af snøvlen i stemmen for liiiige at tilføre lidt ekstra effekt..

Jeg kan godt selv høre, hvor enormt upassende det lyder, når jeg læser det for mig selv, men det gjorde jeg altså, og jeg må indrømme, at det ikke er første gang. Det er lidt en stående joke i vores ene vennekreds, og jeg tror, at udtrykket stammer fra et ældre show med Mick Øgendahl, for jeg synes, at jeg kan høre ham sige noget i den stil.

Men men men, historien er ikke slut – Continue reading

Tagged , , ,

Hørt på læsesalen #2

To fyre sidder og diskuterer samliv. Den ene er ret træt af sin kæreste, som åbenbart har lidt for travlt med medicin-studiet til at lave mad til ham og vaske tøj.

Den anden fyr lyder til at være anderledes heldigt stillet og bruger vendinger som “sådan skal hun bare ha’ den”,  “jeg er all-in på gamle kønsroller” og “den sandwich smører jo ikke sig selv”. Det hele er sagt med et glimt i øjet og et (stort) smil på læben, men alligevel er det Fyr nr. 1, der ler sidst, da Fyr nr. 2’s kæreste indfinder sig på læsesalen med et “Hej, Mussegøj!” … Priceless.

Når jeg ikke er på læsesalen, har jeg Joey til læsemakker. Han er umiddelbart ikke den bedste…
Tagged

Dagens First World Problems

Bevares, vi har allesammen “problemer” – her er mine aktuelle:

  • Der er for meget brownie i min Chocolate Fudge Brownie is fra Ben & Jerry’s… Jo, det kan der godt være, nå!!
  • Ben & Jerry’s er på tilbud til 39 kr. i vores Bilka, hvilket jo er godt.. Men vi har kun plads til 3 i fryseren, hvis vi skal have andet end is denne måned. Hvis dét ikke er et first world problem, så ved jeg ikke, hvad er..
  • Jeg lagde ud for min kærestes is i Bilka, så han sendte mig bagefter 39 kr. via netbanken, hvilket resulterede i posteringen “For BJ” efterfulgt af “39 kr” – virkelig mange tak, skat!! Jeg håber ikke, at jeg får brug for, at min bankdame kigger på min konto denne måned…
  • Men måske jeg får brug for min bankdame – I husker, at min cykel gik kaput og at den skulle til cykelsmed, ikke? Jeg havde sådan HÅBET, at jeg ville kunne slippe med 4-500 kr., men nej – begge dæk skal skiftes og alt muligt er i udu, så jeg kan hente cykel og regning på 810 kr. senere i dag.. FML.. Godt, at jeg købte isen inden, HA!
  • Men heldigvis skal jeg jo aflevere speciale omkring første november – ingen penge = ingen fristelser! …Men ligger du tilfældigvis inde med et overskud af gratis glæder, så send dem gerne videre til mig 😉
Jeg er da bare ligeglad.. sidder bare her og holder i hånd med katten…
<3 God dag derude! 
Tagged

Happy Caturday once again!

Aaaaah – lørdag! Findes der nogen bedre dag på ugen? Det er bare ren hygge for de fleste, en tur i biffen, ud at spise, måske til fest eller en tur i byen med dansen på bordene… BARE IKKE HER!

Jeg bruger min lørdag på læsesalen, surprise! Men her er ellers også helt godt gang i den, skulle jeg hilse og sige. Der sidder 4 udvekslingsstudenter og diskuterer en rho-koefficient, en fyr spiser en leverdreng, en pige med en utrolig flot fletning har været på facebook i tyve minutter nu, og jeg sidder her og laver et blogindlæg, som egentlig skulle handle om katte. Det er vist meget godt, at vi ikke får løn for dette oder was?

Anyways, her er en video af min kat, Joey, som bliver drillet. Hvorfor? Fordi det er CATURDAY!! Og jo – min kat må gerne drilles, for han holder sig ikke tilbage selv.
I forgårs lavede han et ultra-hurtigt-lyn-speed-move og stjal et stykke kylling fra spisebordet lige for næsen af os, mens vi sad og spiste – jeg var i chok! Det resulterede så i, at jeg fik min kæreste overbevist om, at vi skulle lade som om, at vi spiste Joeys mad, inden han selv måtte få noget, for det ku’ måske lære ham noget om hierakiet i huset.. eller.. Christ, det lyder faktisk ret ubehjælpsomt, når man sætter det på skrift – ok, glemt det, streg det ud – jeg har ikke  siddet på gulvet og ladet som om, at jeg spiste min kats mad, for at give ham en lærestreg.. slet ikke…….. Ti stille og se videoen!

Videoen er et par år gammel, derfor kvaliteten..

God weekend derude <3

Tagged ,

Den dag det tog 2 timer at komme i skole..

Vi kender nok allesammen Pieces og deres butikker med billigt tøj og tilbehør. Jeg selv er stor fan af deres bukser, og går næsten ikke i andet. Det tager jeg nok op til revision nu..

Ser I, jeg har nu 3 gange inden for 1 år oplevet, at de flækker. Altså bukserne. Og altid samme sted – inderlåret. De første to gange var det uden tvivl min egen skyld – jeg var ved en fejl kommet til at vaske to par bukser ved 60 grader, og det kan stretch ikke tåle, for så knækker elastikken, så begge bukser flækkede på deres svage sted, da jeg en tidlig (mandag!) morgen stod og kæmpede med at komme i tøjet. Jeg skal være den første til at indrømme, at min første tanke var hvad i alverden har jeg spist i weekenden…?? da buks nr. 1 flækkede. Da buks nr. 2 lige efter lavede samme nummer, mærkede jeg en lille snert af panik, indtil jeg kom i tanke om mit vaskekiks (som i øvrigt også kostede et par bluser livet. Øv, altså)
Men, men men. Selvom det var træls at miste de to par bukser lige i rap, så var de også omkring 1,5 år gamle, det gav det mig en undskyldning for at shoppe nogle nye og i det mindste skete det foran tøjskabet, hvorfra jeg med det samme kunne hive et par nye bukser frem, og så var det ikke værre.
Men i går – på endnu en mandag (monday, why is is always you?!) var historien lidt en anden..
Dagen startede rigtig fint, da jeg for en gangs skyld var virkelig tidligt oppe, jeg havde forberedt madpakke dagen før og var i øvrigt super klar til at indtage læsesalen tidligt, hvilket er bedst, hvis man skal have en af “de go’e” pladser. Efter at have spist, springer jeg på cyklen og hjuler lystigt de 5,5 km til skolen, hvor jeg ved ankomsten ser på min fon, at klokken ikke engang er 8 endnu, og tænker Victory! Jeg cykler hen til en af “de go’e” cykelparkerings-pladser og fryder mig over, at netop denne mandag, tegner til at blive ualmindeligt god… Men ak, bedst som jeg med et smil springer af cyklen, lyder et rriiitscjh, og jeg mærker i det samme kold luft på mit inderlår… DAMN YOU, PIECES BUKSER!! I dette øjeblik var min eneste tanke Please, lad det være et lille bitte hul, som man ikke ser! Men nej – bukserne er flækket fra Sydhavn til Nordhavn og hele min lår-delle kigger ud på morgentrafikken… FML.. Jeg har intet i mod bukser med huller, og jeg ejer også selv et par (fra Pieces..) men det er altså ikke just klædeligt, når der er tale om et par (meget) stramme, sorte bukser, som liiiige prydes af en boble af lyserødt kød øverst, vel?
SpongeBob har også været der.. Lidt mere end én gang, vist..
Og sådan gik det altså til, at jeg cyklede 5,5 km tilbage, skiftede bukser og tog tilbage til skolen igen! Da jeg kom tilbage var alle “de go’e” pladser selvfølgelig taget, og man kan åbenbart ikke argumentere med “Jamen, jeg var her faktisk tidligere, men mine bukser begik selvmord…” så jeg måtte sidde hele dagen ved et vindue med træk, ved siden af en dør, som klaprede, i blandt en gruppe udvekslingsstuderende, som havde været til en virkelig sjov fest i weekenden…
Jeg har efterfølgende tænkt, at det jo egentlig godt kan være, at moder natur, skæbnen eller en eller anden form for Nemesis faktisk forsøgte at fortælle mig, at jeg trængte til en ekstra cykeltur ved at lade mine bukser afgå ved døden på netop det tidspunkt. Men jeg er da ligeglad – jeg tog bussen, da jeg skulle retur – der er jo ingen grund til at overdrive…

Tagged

Glorious Moments of KirLir #1

Nogle gange er jeg bare kikset. Her på det sidste, er der især to episoder, som jeg har grint af (i bakspejlet, forstås..)

Forleden var jeg i IKEA med den dejligste veninde, som havde taget den dejligste baby med sig (sin egen, forstås). I kraft af at baby er baby, skubbede veninde en vogn foran sig, og vi skulle derfor en tur med elevator, inden vi kunne gå amok blandt møbler og mennesker.

Da vi (efter at have stået i kø) kommer ind i den ene af IKEAs kæmpe elevatorer, udbryder jeg begejstret, at det må være den største elevator, jeg nogensinde har været inde i! Jeg trykker glad på knappen til 1. etage, og dørene lukker. Lidt efter lyder en ding-lyd og dørene åbner sig. ENDNU mere begejstret udbryder jeg nu højt “Wauw – man kunne næsten ikke mærke, at elevatoren kørte!!” Vi træder så ud af elevatoren – og direkte ind i samme kø, som vi lige forlod…. Jeg kigger lidt forvirret rundt på skævt-smilende mennesker, mens veninde forsigtigt konstaterer, at vi vist stadig er på samme etage… Behøver jeg sige, at der var tisse-i-bukserne-grineflip, da vi kom ind i den anden elevator? (som man i øvrigt sagtens kunne mærke køre). Ahmen altså, folk i køen må da have troet, at jeg aldrig har været i en elevator før… Jesus.
Senere samme dag skulle jeg hente sushi til os, hvor kokken spørger mig, om jeg vil have tangsalat eller edamame bønner med til min bestilling. Det fik mig til at tænke tilbage på den første gang, hvor jeg skulle bestille sushi – helt kækt bad jeg om at få lov til at prøve edderma’me bønner.. ja, som i bandeordet.. Christ.
…Men så er det jo godt, at jeg har så fantastisk meget selvironi!

Tagged