Tag Archives: kattespam

Fordi alt har brug for behårede løg!

Også din “kat”.. eller hvad?

 

Jeg elsker japanere. Hvordan kan man andet end at holde af dem, som gav os alle sushi og Hello Kitty? Men ligesom Hello Kitty er lidt creepy grundet den manglende mund, er det heller ikke alt andet fra Japan, som er perfekt.

Se fx denne skønhed jeg fandt på nettet forleden – spørg mig ikke hvordan jeg fandt den, for alt på siden er på japansk, og jeg aner ærligt talt ikke, hvordan jeg kom derhen, men se den lige alligevel:

 

Kattetaske1

Mit første indtryk var bare WOW! Nogen kan sit kram – det ligner jo filme’ en ægte kat, ikke? Men det er det ikke!

Continue reading

Tagged , , , , , ,

Katastrofe, kattepine og misfornøjelse

Joey er en lort for tiden. Og det kan jeg sige helt uden at blinke. Hans nyeste påfund er at bruge vores jakker på knagerækken som klatrestativ for at komme op på toppen af reolen ved siden af.

“Kløgtig rad” tænker du måske. Men så kan jeg fortælle, at han har haft kløerne i læderjakker til en samlet værdi af 3700 kr på meget få dage. Den ene kunne repareres, den anden ikke. Av, for en møgkat!

 

Kan I også se de der “crazy eyes”?

 
Så imens Nick pakkede Joeys kuffert og ledte efter internater, som havde lyst til at huse en 6 kg fluffy skrædder med omvendt fortegn, fandt jeg en ny model på nettet. Altså en ny jakke, ikke kæreste. Betalt af Joeys konto. Den skulle gerne ankomme om et par dage.

Og så håber vi, at det kan lukke diskussionen om, hvorvidt vi er et par med eller uden kat for en tid. Ihvertfald indtil Joey kommer i tanke om, at han faktisk godt kan åbne skabslåger, når han gider. For jeg orker altså ikke, at skulle til og finde mig en ny model. Altså kæreste, ikke jakke.

Tagged , , ,

Påfuglens død…

Jeg fandt en påfuglefjer og troede lige, at jeg nu skulle til at være en form for trendy indretnings-blogger type.

Men ak, den klarede lige nøjagtig 5 minutter i Joeys selskab.

Paafugl

Men på den anden side burde jeg nok takke ham. Verden har vel egentlig ikke brug for flere indretningsbloggere, vel? Og nok slet ikke en, som synes, at påfuglefjer er trendy….

FullSizeRender-1

 

Tak. Tak, fordi du holder mig på rette spor.

Tagged , , , ,

Sætninger fra en katteejer

Kattejere taler ikke kun om, men også til deres kat. Her er lidt eksempler på, hvad der er blevet sagt her i huset den sidste tid

“Skaaaaat? – Hvor sagde du, at katten havde brækket sig?… Nevermind, min fod fandt det..”

“Det er din tur til at tørre op!”

“Hårboller ligner faktisk pølser.. Der kommer sgu’ pølser ud af begge ender!”
Henvendt til katten: “Miauw, miauw”…..pas i øvrigt på med det!:
“Lad nu vær’ med at stikke din røv op i mit hoved hele tiden!” What’s the deal – hvorfor gør de det?!! Altså kattene, ikke kæresterne.. Hvis nogen ved det, så del endelig!
“Helt ærligt… du kunne godt lige have dækket den til. Vi andre skyller også ud, ikk’?..” 
“Skal du ha’ mad? Hva’? Skal du det???? Maaaaaaad? Maaaaad-mad-mad-mad??????” besvares normalt med “miaaaaaaaaaaaw, miaaaaw, miaw-miaw-miaw!!”
“Nuuuuurh, *tilføj babystemme* du-er-så-fin-lille-musse-nusse-skatte-katte-mis…” Vær opmærksom på, at denne sætning godt kan virke meget overvældende på folk, som ikke selv har kat (ha, som om du har venner, som ikke selv har kat..)

“Wow – katten lugter af død ud af munden.. Hvad har du givet ham?” – “Ikke noget. Sådan lugter han vist bare…”
Tagged

Happy Caturday once again!

Aaaaah – lørdag! Findes der nogen bedre dag på ugen? Det er bare ren hygge for de fleste, en tur i biffen, ud at spise, måske til fest eller en tur i byen med dansen på bordene… BARE IKKE HER!

Jeg bruger min lørdag på læsesalen, surprise! Men her er ellers også helt godt gang i den, skulle jeg hilse og sige. Der sidder 4 udvekslingsstudenter og diskuterer en rho-koefficient, en fyr spiser en leverdreng, en pige med en utrolig flot fletning har været på facebook i tyve minutter nu, og jeg sidder her og laver et blogindlæg, som egentlig skulle handle om katte. Det er vist meget godt, at vi ikke får løn for dette oder was?

Anyways, her er en video af min kat, Joey, som bliver drillet. Hvorfor? Fordi det er CATURDAY!! Og jo – min kat må gerne drilles, for han holder sig ikke tilbage selv.
I forgårs lavede han et ultra-hurtigt-lyn-speed-move og stjal et stykke kylling fra spisebordet lige for næsen af os, mens vi sad og spiste – jeg var i chok! Det resulterede så i, at jeg fik min kæreste overbevist om, at vi skulle lade som om, at vi spiste Joeys mad, inden han selv måtte få noget, for det ku’ måske lære ham noget om hierakiet i huset.. eller.. Christ, det lyder faktisk ret ubehjælpsomt, når man sætter det på skrift – ok, glemt det, streg det ud – jeg har ikke  siddet på gulvet og ladet som om, at jeg spiste min kats mad, for at give ham en lærestreg.. slet ikke…….. Ti stille og se videoen!

Videoen er et par år gammel, derfor kvaliteten..

God weekend derude <3

Tagged ,

Happy Caturday

Oh crap! Det har jo været Caturday hele dagen, og jeg har ikke engang opdaget det.. Dagene flyder en smule sammen, når man skriver opgave, spiser, sover og så forfra;)

Men her er et par af mine yndlingsvideoer med katte. De er af ældre dato, men de illustrerer rigtig fint, hvordan man som katteejer nogle gange godt kan få en fornemmelse af, at ens kat vist er lidt klogere, end den udgiver sig for…..

Der er naturligvis ingen tvivl, når det kommer til Joey.
Han er akkurat så klog, som han udgiver sig for….

Skuffetyven: link her
 Og The Dog Imposter: link her
Begge videoer er virkelig must see, selv hvis du ikke kan li’ katte.. Haha, aj streg det – selvfølgelig kan du li’ katte, det har vi været omkring før – ALLE kan li’ katte 😉
Happy (rest of the) Caturday!! 
<3
Tagged

Katteguf på Caturday

Hvis du ikke er til katte, så er der ingen grund til at læse videre…

Men selvfølgelig er du da det – ALLE elsker jo katte!! Internettet elsker katte, folk på internettet elsker katte, jeg elsker katte… fortsæt selv 😉
Anyways – her er der en video med nogle katte, som er freaking adorable og giver mig lyst til at flytte på landet og blive sådan en særling med 50 katte i stuen… (Link her)
Enjoy and happy Caturday everyone!! 
Joey
<3
Tagged

Når man er på Fyn…

Fyn er fin, det ved alle! Og når man besøger Fyn, så får man følgende:

Jordbærtærte fra Lagkagehuset…
En lodden sengekammerat…

Og en til….
Og følgende far-joke med på vejen:
Dette er ikke et billede af min far. Det er derimod et billede af Færingen, og han er underholdt.
DISCLAIMER #1: Det er ikke sikkert, at du også får la’kage, lodne sengekammerater og gode jokes hvis du besøger Fyn (så skal du ihvertfald besøge den rette bodega – jeg har INGEN tips på det område!) Jeg vil ikke holdes ansvarlig, hvis du må nøjes med en motorvejs-hotter og et “farveller”, næste gang du besøger Fyn. Derudover er det ikke alle fynboer, som er ligeså sjove som min Far. Du skal også vide, at hvis du møder min Mor, så vil hun nok påstå, at vittigheden i virkeligheden kom fra hende, men hun fortæller altså kun jokes, hvor hun ikke kan huske starten, fortæller slutningen forkert og bytter rundt på det i midten, så bare gå videre… <3

I tilfælde af, at far-joken gav dig lyst til at vide mere om den fynske accent (eller du bare ikke forstod den…), så kan jeg klart anbefale dig at se denne korte video, hvor man får et fint indblik i det fynske sprog, sammenhold i almindelighed og livet på landet i særdeleshed: (link her)

DISCLAIMER #2: Det er ikke sikkert, at du møder folk som de to friske gutter, hvis du tager en tur til Assens på Fyn.. ell… *hrm*.. Forfra – det er ikke sikkert, at du møder NETOP de to friske gutter, hvis du tager en tur til Assens på Fyn. Jeg har selv boet der et par år, og jeg er aldrig stødt på netop de to fyre.  Men det er selvfølgelig klart, når de gør hvad de kan, for ikke at virke opsigt…
Sidst, men ikke mindst, skal der lyde et kæmpe SHOUTOUT til den fantastiske Miriam, som har dirigeret en masse trafik herind det seneste døgn – det giver mig overhovedet ikke præstationsangst, ej heller hæver det niveauet for min koldsved, nu hvor det samtidigt er gået op for mig, at jeg faktisk ikke rigtigt kan finde ud af at sætte komma.. Jeg gætter bare.. Er det i øvrigt skidt, når man er ved at skrive speciale? Jeg,ved,det,ikke, men.måske.jeg.kan.få.Margrethe.Vestagers.job, nu hvor hun er smuttet… Ej, lad os holde politik uden for denne blog, det er simpelthen for kedeligt!
Dette her sidste billede er til ære for Miriam – jeg ville egentlig bare tage et billede af min fynske sengekammerat, og så gik det op for mig, hvor meget kattedame jeg nok egentlig er…

Tagged ,

Derfor er jeg i virkeligheden en (sur) gammel dame #2

  • Jeg har en kat
  • Jeg taler til min kat
  • Jeg tror, at min kat forstår mig
  • Jeg tror, at min kat svarer mig
  • Jeg bliver sur, når folk siger, at det bare er en kat
  • .. skal jeg virkelig fortsætte? Jeg tror, at I har fanget pointen…
Ja, det er min kat, og ja – han er sur på dette billede. Ligesom mig.
Tagged ,