Tag Archives: joey

Ingen sure voksne burde have internetadgang

Jeg har tidligere været inde på, at alt for mange, efter min mening, har adgang til internettet. Det er lidt en “use-your-powers-wisely” situation, som ikke alle kan tackle.

Kan I for eksempel huske dengang, hvor Imerco blev lagt for had, fordi deres server ikke kunne håndtere 16.000 husmødre på én gang? Eller dengang hvor vi i Århus fik en restaurant, som havde tænkt sig at servere (gisp!) kød?

Jeg synes at kunne fornemme lidt samme tendens i mit facebook feed i disse dage. Continue reading

Tagged , , , ,

Katastrofe, kattepine og misfornøjelse

Joey er en lort for tiden. Og det kan jeg sige helt uden at blinke. Hans nyeste påfund er at bruge vores jakker på knagerækken som klatrestativ for at komme op på toppen af reolen ved siden af.

“Kløgtig rad” tænker du måske. Men så kan jeg fortælle, at han har haft kløerne i læderjakker til en samlet værdi af 3700 kr på meget få dage. Den ene kunne repareres, den anden ikke. Av, for en møgkat!

 

Kan I også se de der “crazy eyes”?

 
Så imens Nick pakkede Joeys kuffert og ledte efter internater, som havde lyst til at huse en 6 kg fluffy skrædder med omvendt fortegn, fandt jeg en ny model på nettet. Altså en ny jakke, ikke kæreste. Betalt af Joeys konto. Den skulle gerne ankomme om et par dage.

Og så håber vi, at det kan lukke diskussionen om, hvorvidt vi er et par med eller uden kat for en tid. Ihvertfald indtil Joey kommer i tanke om, at han faktisk godt kan åbne skabslåger, når han gider. For jeg orker altså ikke, at skulle til og finde mig en ny model. Altså kæreste, ikke jakke.

Tagged , , ,

Påfuglens død…

Jeg fandt en påfuglefjer og troede lige, at jeg nu skulle til at være en form for trendy indretnings-blogger type.

Men ak, den klarede lige nøjagtig 5 minutter i Joeys selskab.

Paafugl

Men på den anden side burde jeg nok takke ham. Verden har vel egentlig ikke brug for flere indretningsbloggere, vel? Og nok slet ikke en, som synes, at påfuglefjer er trendy….

FullSizeRender-1

 

Tak. Tak, fordi du holder mig på rette spor.

Tagged , , , ,

Om Ulve og Alene-tid!

Jeg har sendt Nick en tur på Hærvejen, og jeg er derfor alene hjemme helt indtil SØNDAG!

Shit, der er mange ting, der skal nås på 5 alene-dage, og store spørgsmål melder sig:

Hvor mange poser chips kan jeg nå og/eller er det acceptabelt at spise inden søndag? Hvor mange afsnit af Orange is the New Black kan jeg nå at se inden på søndag, og mon det bliver godt nok vejr til at tage på Strandbar lige efter job på fredag? Decisions, decisions..

Nick ringede til mig lidt over middag fra et sted i den midtjyske natur. Han stod under et træ i silende regn, og en ulv hylede i det fjerne, men lyden kom tættere og tættere på for hvert hyl. Hvad jeg sagde var: “Årh, den er da sikkert meget mere bange for dig, end du er for den…” Imens lavede jeg et mentalt notat om at tjekke op på, om forsikringen dækker “død-ved-frådende-ulve-angreb”. Just in case. Continue reading

Tagged , , ,