Tag Archives: hygge

Om Ulve og Alene-tid!

Jeg har sendt Nick en tur på Hærvejen, og jeg er derfor alene hjemme helt indtil SØNDAG!

Shit, der er mange ting, der skal nås på 5 alene-dage, og store spørgsmål melder sig:

Hvor mange poser chips kan jeg nå og/eller er det acceptabelt at spise inden søndag? Hvor mange afsnit af Orange is the New Black kan jeg nå at se inden på søndag, og mon det bliver godt nok vejr til at tage på Strandbar lige efter job på fredag? Decisions, decisions..

Nick ringede til mig lidt over middag fra et sted i den midtjyske natur. Han stod under et træ i silende regn, og en ulv hylede i det fjerne, men lyden kom tættere og tættere på for hvert hyl. Hvad jeg sagde var: “Årh, den er da sikkert meget mere bange for dig, end du er for den…” Imens lavede jeg et mentalt notat om at tjekke op på, om forsikringen dækker “død-ved-frådende-ulve-angreb”. Just in case. Continue reading

Tagged , , ,

Folk, der siger, at penge ikke betyder noget

.. har enten aldrig prøvet ikke at have så mange, eller også bruger de dem, de har, forkert!

Gennem hele min studietid har jeg tit tænkt, at det lyder utroligt højrøvet, når folk med hus, bil, fast job og Mallorca-ferier proklamerer, at penge ikke betyder noget, fordi de alligevel ikke gør en lykkelig.

Jeg er ikke uenig i den sidste del, og jeg synes bestemt heller ikke, at penge er alt. Men helt ærligt – hvis man har prøvet, at skulle få 400 kr. til at række til en hel måneds madbudget, at være tvunget til at gå eller cykle hver dag over alt i regn og blæst, fordi man ikke har råd til et buskort (som koster 365 kr. og mad koster altså mere end 35 kr. i måneden) og kun have råd til at shoppe to gange om året, efter jul og fødselsdag – så vil jeg vove at påstå, at selv en ekstra 100-mand har ret og kan lune helt ind i hjertekulen! Continue reading

Tagged , , , , , , , ,

Mandag – ikke nødvendigvis så ringe endda

Glædelig mandag! Juhuu, en helt ny og frisk uge er startet – lige til at tage hul på og få det bedste ud af!

Jeg forsøger mig lige med en anderledes tilgang end den klassiske “fuck mandage”, for mandag behøver ikke være ugens værste dag.

Her er, hvorfor denne mandag er god:

  1. Det er i dag den 19. januar. Hvis du stadig er i live, har du dermed overlevet mere end halvdelen af årets mest deprimerende måned – tillykke!
  2. Der er kun 11 dage til lønningsdag – tillykke igen!
  3. Din studiekammi, din kollega eller en af dine venner har sikkert en god historie at fortælle fra weekenden – scan din facebook for indtjekninger såsom “Heidis”, “Bodegaen” eller endnu bedre “Detentionen” og giv dem et kald.
  4. I dag går solen først ned kl 16.23! (Aarhus tid). Dagen er dermed tiltaget med næsten en hel time mere end for bare en lille måned siden – wuhuu! Kan I lugte foråret?
  5. … okay, måske er det ikke helt forår lige om snart, men i det mindste bliver det ikke lortevejr hele ugen – det er da værd at tage med!
  6. Når du har fri, bliver andet afsnit af “Klædt af” vist 20.15 på DR3 – tænd dit tv og se nogle mærkelige mennesker være nøgne og uden ejendele, mens du hygger i din varme sofa 🙂
  7. Sidst, men ikke mindst, er det jo første gang nogensinde, at det er mandag d. 19. januar 2015, og datoen kommer aldrig igen (indsæt Dommedagsmusik og Hitchcock-skrig)… Hvad vil du have ud af den?

Personligt startede min mandag med morgensang, men det er ikke noget nyt, for det gør alle dage – jeg er lidt heldig jo.

"Let me sing you the song of my people..."

“Let me sing you the song of my people…”

Jeg sender hermed positiv mandags-karma til alle og håber, at det smitter af.

<3

Tagged , , ,

Så var det jul igen..

..og hvor var det da hyggeligt!

Her blev der julet både den 21., 23. og 24. december, alle dage på Fyn, så der blev både rejst med tog og hygget med familien.

Således foregår det, når man holder jul på Fyn:

Nutella mad

Når man er på juleferie på Fyn, får man Nutellamadder om morgenen

Julebord

Eftersom jeg fik ansvaret for borddækningen, kom Hr. Måårtensen med til bords.

Continue reading

Tagged , , , , ,

Sætninger fra et sølvbryllup

Jeg var til et rigtig hyggeligt sølvbryllup for ikke så længe siden. Jeg tænkte, at I måske kunne få lidt fornøjelse ud af nogle af de ting, som blev sagt:

Vi er netop blevet placeret ved ti-mands rundborde, da følgende bliver sagt:
– “Neeeeej, hvor er det fint. Det er jo ligesom til vores!” dernæst, henvendt til sidedamen: “I var da også med til vores sølvbryllup, ikke?”
– “Nej, vi var ikke inviteret. Som de eneste.”
Introducing kold stemning…
 
Første forsøg på ice-breaker: “Hvad er egentlig forskellen på laks og ørred?” mission failed.
Næste forsøg på ice-breaker: “Prøv lige at sig ‘svensk gedeost’ helt vildt hurtigt!” mission accomplished.
 
Herefter fulgte følgende, i mere eller mindre kronologisk orden:
– “Er det ikke dig, der kører hjem i dag?”
– “Nej” tager slurk af øl.
 
Den “fulde onkel” (alle familier har én, bare indrøm det!) beder om en ny øl 10 min. efter, at han har fået den første. Lydniveauet er lidt højt:
Fulde onkel: “Ku’ jeg få en øl til?”
Tjenerpige: “En gang til?”
Fulde onkel: “Hvad fanden mener du med det?!!”
– “Jeg er jo den støre Krøsus..”
– “Kommer der regnbueis?”
– “Ja, suk, sidst var vi fem søskende. Nu er vi fire..”
– “Du ku’ fandme’ godt ta’ og køre hjem i dag! Jeg gjorde det sidst, og nu vil jeg være fuld!”
– “Jeg har allerede fået seks øl, sååå..”
– “Jeg har da fået syv!”
– “Nå, så du er ved at skrive speciale? Jeg har også skrevet en del specialer i min tid…”
– “Piger, kender I det, at man sveder så meget, at man får tagrender under patterne?”
– “Kom nu! Sig lige ‘svensk gedeost’ helt vildt hurtigt!”
– “Aj, jeg kan simpelthen ikke forstå, at I ikke var med til vores sølvbryllup?”
– “Det kunne vi heller ikke….”
please, stop!!
Tante: “Jeg sveder i mit overskæg”
Onkel: “Jeg sveder i mit røvskæg..”
– “Man kan altså ikke holde fest på 9-11! Der døde alt for mange mennesker den dag!”
– “Pjat med dig, det kan man da sagtens!”
– “Nå, så du synes måske 9-11 var en god dag???!!!”
please, stop drinking.. and talking..
– “Yes, MC EINAR!!! Så skal der svinges skinker!”….. 3 minutter senere… “Jeg tror, jeg har fået en fiber…”
Fulde onkel: “Min kone har givet mig forbud mod at holde en tale”
pinlig tavshed følger, fordi alle vist er enige om, at det er til det bedste..
 
– “Hvis det ikke var for amerikanerne, så havde vi siddet her og talt tysk!”
hvem inviterede klaaaaaa-sikerne med til fest?
 
– “Hold kæft, det er noget rævepis det her! Kan jeg få en Carlsberg?”
– “Det ER en Carlsberg…”
– “Jeg er så træt af al dit amerikanerhad! Du ka’ proppe dit socialistiske pis op i røven og hilse din gode ven Stalin!”
no more vodka for you, my friend…
 
“Jeg synes altså det er for dårligt, at XX og XX ikke mødte op i dag!!”
– “Jamen, de var jo ikke inviteret?”
– “Nå. Jamen, så synes jeg altså, at det er for dårligt, at de ikke var inviteret!”
…or for you
 
– “Sidst vi lavede sovs, brugte vi 2,5 liter fløde”
– “Jeg tror sgu’ jeg holder en tale alligevel. Jeg finder bare lige sådan på det hen ad vejen…”
– “…Er der nogen, som kan køre vores bil hjem?”
– “..og vores?”
Så, som i kan læse, var det alt i alt  en dejlig fest – her er nogle slørede og over saturated billeder af noget kage, som i øvrigt smagte godt:

 

Tagged ,

En iPhone-fortælling om en fest.

For nogle uger siden holdte vi en lille ‘komsammen’, der involverede pilsnere, screwdrivers og Metallica. 

I et tilbageblik gennem min photostream foregik det ca. således:

Glad pige, helt dullet og med højt elsket B&O retro LP-afspiller og forstærker i baggrunden

3 gode venner, alle fan af pilsnere, råk-musik og lidt for meget bas (ham til venstre er min mand – ham til højre er en kanon fyr og single… FYI)

SMS fra naboen.. Hun er rigtig sød, i øvrigt 😉

Veninde sendte skeløjet snapchat med teksten “Ffuld”. Hun fik denne retur.

Vi var i øvrigt en tur på London Bar i Århus den dag, hvilket ikke var en udpræget succes denne gang, da det var i festugen, og der var liiiige nok med mennesker. Men ellers er det et rigtig godt sted, hvor man får halv pris indtil kl 24! En af os (ingen nævnt, ingen hængt ud…) fik lidt for mange Long Island Ice Teas på den konto, men hva’ – det er kun fredag én gang om ugen 😉

Dagen derpå:

Dagen efter fik jeg snapchat med teksten “tømmermænd..” og sendte denne retur. Nogen gange er det de små ting i livet 😉

God weekend herfra <3

Tagged ,

Familiefødselsdag og en lille prinsessetaske..

Søndag var jeg til familiefødselsdag i anledningen af min lillebrors 21-års fødselsdag.

Som altid indebar dette hyggeligt samvær og en overflod af god mad, heriblandt min mors lækre Tiramisu, som jeg vist hellere må få en opskrift på til bloggen !

Med til fødselsdagen var også tre af mine søde små kusiner, og den yngste prinsesse i flokken lod mig fotografere, hvad hendes håndtaske var fuld af – for sådan én har en rigtig prinsesse jo, også selvom man knap er 4 år.

Som det kan ses på billedet, er tasken naturligvis lyserød, og den er matchet med en pink pung i moderigtigt print. Som accessories har hun valgt at medbringe et hjemmelavet perlearmbånd og et par fancy Nuser solbriller. Derudover er tasken stoppet med alt hvad den kan rumme af Diddl notesbøger, og her må jeg indrømme, at jeg blev en smule (mere) misundelig, for Diddl har de fleste piger vel samlet på?

Kronen på værket i den fine prinsessetaske er en snurretop-ballerina, som alene er medbragt “fordi den er sjov og flot”. Den udtalelse har fået mig til at revurdere, hvad jeg selv vil putte i min taske i morgen-meget-tidlig, når jeg sætter mig på skolebænken for at starte et nyt semester. Jeg ejer hverken snurretop eller ballerina, men en lille bitte kaninbamse kunne der nok godt blive plads til, for hvem siger det hele skal være så alvorligt? 🙂

Tagged ,

Livet er . . . . Sandwich og botanisk

Sådan en dejlig sommer dag med besøg af en veninde, er man næsten nødt til at smutte en tur forbi Botanisk Have – den dejlige grønne plet inde i byen.

Veninden og jeg var et smut forbi Papillon Sandwich i Østergade efter endt shopping, og her købte vi hver en 30 cm grovflute sandwich med kebab og smelteost.. mmm! Kun 45,- for enormt meget rigtig lækker sandwich.

Fik denne fine nye bluse fra Saint Tropez ved åen:

Fin silke-lignende bluse med detaljeærmer
Den fås i rigtig mange forskellige farver, blandt andet også i flaskegrøn og beige. Ærmerne er så fint rundede, og den falder rigtig flot. Prisen er 299,-
Tagged

Fridag med kæresten

I dag har været virkelig skøn! Min dejlige kæreste tog sig en fridag, og vi tog sammen ind til Aarhus og hyggede os heeeele dagen.

Vi har været i et par butikker og købt tøj og kigget på cykel, været en tur på burgerbar, og så mødtes vi til soda med min kærestes søde lillesøstre.

Tidligere på dagen var vi et smut forbi Århus Politigård for at hente en ren straffeattest. Her skal man udfylde et særligt skema ude i forhallen, for at kunne få udleveret sin straffeattest, og der er stillet 5-6 skranker op til dette formål, men ikke en eneste af skrankerne havde en kuglepen – de var alle blevet stjålet. Ironisk, ikke?

I morgen lægger jeg lige et billede ind af min nye bluse, og der kommer også et kort review af ‘Burger Joint’, hvor vi fik frokost.

Vi snaves,

KirLir

Tagged