Tag Archives: familie

Jeg, Grinchen… 1989

Jeg gjorde det vist rimelig klart forleden, at der er en del ting ved julen, som jeg ikke bryder mig om. Fx marcipan. Men har det altid været sådan?

Ja.

*Indlæg slut*

 

Okay, nej. Da jeg var lille, var jeg meget mere til alt det der julehejs. Og jeg har netop fundet et foto, som klart viser, hvorfor julen 1989 bare var federe for mig, og hvorfor julen 2015 nok ikke kommer til at kunne måle sig Continue reading

Tagged , , , , , ,

Sejhed anno 2002

Jeg faldt over en gammel notesbog i dag, og den indeholdt min ønskeseddel til julen 2002 – jeg har lyst til at dele den med jer, fordi den viser, at jeg jo var alt for sej, allerede da jeg var 14:

Jul2002

Da jeg var 14, kunne man vælge mellem at ønske sig ting på VHS eller DVD…

FullSizeRender-2

Jeg havde større fødder, da jeg var 14, end jeg har i dag. Er det ikke mærkeligt?

 

Jeg vil godt lige fremhæve et par ting på mit 14-årige jeg’s ønskeseddel, fordi jeg synes, at mit 14-årige hoved er lidt interessant:

Osiris D3 fås i skaterbutikker… a’hva? Jeg aner ikke hvad det er, så det er jeg nødt til at google (det kunne man heller ikke, da jeg var 14!) – behold, the shoe of my 14 year old self’s dreams:

Skærmbillede 2015-06-22 kl. 18.19.28

 

Jeg kan godt li’ at tænke, at min smag har ændret sig siden. Men jeg er heller ikke heeeeelt afvisende. Øv, at jeg lige har haft fødselsdag!

 

“CD’er: Nelly, Eminem, Nirvana, Marylin Manson, Limp Bizkit”… Tøhø.. her kunne det være oplagt at skrive, at CD’er er totalt yt, og at jeg kun bruger Spotify og iTunes. I stedet viser jeg jer lige, hvad jeg faktisk fik i fødselsdagsgave sidste weekend:

FullSizeRender-3

Fødselsdagsgaver anno 2015

Der er tale om 3 vinylplader, som jeg allerede freaking ELSKER! ‘Californication’ er et fantastisk album, Allan Olsen er for vild på ord og socialrealisme og ‘Pulp Fiction’ er en af mine yndlingsfilm. Og CD’er er kedelige.

 

“Bøger om jagt og dyr der kan skydes”  og “Harry Potter 3 (Fangen fra Azkaban)” Egentlig hænger de to ønsker jo meget godt sammen. Den ene dag kan jeg læse om en dreng, der tryller og magiske dyr, som er svære at bekæmpe, og den næste dag kan jeg læse om ‘dyr, der kan skydes’. Jeg tror i øvrigt ikke, at jeg fik sådan en bog.

 

“Knallert (ok, hvis den er brugt). Helst en PGO comet eller en YOG” Ahmen altså! Her er en pige på 14, som ved hvad hun vil ha’, og at det handler om at komme frem i verden med stil! At man ikke må køre knallert, før man er 16, tages ikke så tungt her. Jeg fik ikke en knallert den jul, men jeg husker det ikke som om, at jeg græd over det i flere dage.

 

“Pink pynteting” Mit værelse var hvidt-i-hvidt, så jeg var totalt med på indretningsmoden, og jeg blev så lykkelig, da jeg fik dette boligtilbehør af mine forældre:

Skærmbillede 2015-06-22 kl. 18.47.21

Pink oppustelig sofa. Der fulgte også en stol med!

“Cover til Nokia 3310/3330” Jeg savner den faktisk lidt. Eller måske mest bare Snake II – det var the shizzle, da jeg var 14. Forleden så jeg en ældre dame i bussen spille Candy Crush. Det er bare ikke det samme!

 

Kan I huske, hvad I var helt vilde efter at eje, da I var 14? Så hører jeg det gerne!

 

 

Tagged , , , , , ,

Så var det jul igen..

..og hvor var det da hyggeligt!

Her blev der julet både den 21., 23. og 24. december, alle dage på Fyn, så der blev både rejst med tog og hygget med familien.

Således foregår det, når man holder jul på Fyn:

Nutella mad

Når man er på juleferie på Fyn, får man Nutellamadder om morgenen

Julebord

Eftersom jeg fik ansvaret for borddækningen, kom Hr. Måårtensen med til bords.

Continue reading

Tagged , , , , ,

Sætninger fra et sølvbryllup

Jeg var til et rigtig hyggeligt sølvbryllup for ikke så længe siden. Jeg tænkte, at I måske kunne få lidt fornøjelse ud af nogle af de ting, som blev sagt:

Vi er netop blevet placeret ved ti-mands rundborde, da følgende bliver sagt:
– “Neeeeej, hvor er det fint. Det er jo ligesom til vores!” dernæst, henvendt til sidedamen: “I var da også med til vores sølvbryllup, ikke?”
– “Nej, vi var ikke inviteret. Som de eneste.”
Introducing kold stemning…
 
Første forsøg på ice-breaker: “Hvad er egentlig forskellen på laks og ørred?” mission failed.
Næste forsøg på ice-breaker: “Prøv lige at sig ‘svensk gedeost’ helt vildt hurtigt!” mission accomplished.
 
Herefter fulgte følgende, i mere eller mindre kronologisk orden:
– “Er det ikke dig, der kører hjem i dag?”
– “Nej” tager slurk af øl.
 
Den “fulde onkel” (alle familier har én, bare indrøm det!) beder om en ny øl 10 min. efter, at han har fået den første. Lydniveauet er lidt højt:
Fulde onkel: “Ku’ jeg få en øl til?”
Tjenerpige: “En gang til?”
Fulde onkel: “Hvad fanden mener du med det?!!”
– “Jeg er jo den støre Krøsus..”
– “Kommer der regnbueis?”
– “Ja, suk, sidst var vi fem søskende. Nu er vi fire..”
– “Du ku’ fandme’ godt ta’ og køre hjem i dag! Jeg gjorde det sidst, og nu vil jeg være fuld!”
– “Jeg har allerede fået seks øl, sååå..”
– “Jeg har da fået syv!”
– “Nå, så du er ved at skrive speciale? Jeg har også skrevet en del specialer i min tid…”
– “Piger, kender I det, at man sveder så meget, at man får tagrender under patterne?”
– “Kom nu! Sig lige ‘svensk gedeost’ helt vildt hurtigt!”
– “Aj, jeg kan simpelthen ikke forstå, at I ikke var med til vores sølvbryllup?”
– “Det kunne vi heller ikke….”
please, stop!!
Tante: “Jeg sveder i mit overskæg”
Onkel: “Jeg sveder i mit røvskæg..”
– “Man kan altså ikke holde fest på 9-11! Der døde alt for mange mennesker den dag!”
– “Pjat med dig, det kan man da sagtens!”
– “Nå, så du synes måske 9-11 var en god dag???!!!”
please, stop drinking.. and talking..
– “Yes, MC EINAR!!! Så skal der svinges skinker!”….. 3 minutter senere… “Jeg tror, jeg har fået en fiber…”
Fulde onkel: “Min kone har givet mig forbud mod at holde en tale”
pinlig tavshed følger, fordi alle vist er enige om, at det er til det bedste..
 
– “Hvis det ikke var for amerikanerne, så havde vi siddet her og talt tysk!”
hvem inviterede klaaaaaa-sikerne med til fest?
 
– “Hold kæft, det er noget rævepis det her! Kan jeg få en Carlsberg?”
– “Det ER en Carlsberg…”
– “Jeg er så træt af al dit amerikanerhad! Du ka’ proppe dit socialistiske pis op i røven og hilse din gode ven Stalin!”
no more vodka for you, my friend…
 
“Jeg synes altså det er for dårligt, at XX og XX ikke mødte op i dag!!”
– “Jamen, de var jo ikke inviteret?”
– “Nå. Jamen, så synes jeg altså, at det er for dårligt, at de ikke var inviteret!”
…or for you
 
– “Sidst vi lavede sovs, brugte vi 2,5 liter fløde”
– “Jeg tror sgu’ jeg holder en tale alligevel. Jeg finder bare lige sådan på det hen ad vejen…”
– “…Er der nogen, som kan køre vores bil hjem?”
– “..og vores?”
Så, som i kan læse, var det alt i alt  en dejlig fest – her er nogle slørede og over saturated billeder af noget kage, som i øvrigt smagte godt:

 

Tagged ,

Familiefødselsdag og en lille prinsessetaske..

Søndag var jeg til familiefødselsdag i anledningen af min lillebrors 21-års fødselsdag.

Som altid indebar dette hyggeligt samvær og en overflod af god mad, heriblandt min mors lækre Tiramisu, som jeg vist hellere må få en opskrift på til bloggen !

Med til fødselsdagen var også tre af mine søde små kusiner, og den yngste prinsesse i flokken lod mig fotografere, hvad hendes håndtaske var fuld af – for sådan én har en rigtig prinsesse jo, også selvom man knap er 4 år.

Som det kan ses på billedet, er tasken naturligvis lyserød, og den er matchet med en pink pung i moderigtigt print. Som accessories har hun valgt at medbringe et hjemmelavet perlearmbånd og et par fancy Nuser solbriller. Derudover er tasken stoppet med alt hvad den kan rumme af Diddl notesbøger, og her må jeg indrømme, at jeg blev en smule (mere) misundelig, for Diddl har de fleste piger vel samlet på?

Kronen på værket i den fine prinsessetaske er en snurretop-ballerina, som alene er medbragt “fordi den er sjov og flot”. Den udtalelse har fået mig til at revurdere, hvad jeg selv vil putte i min taske i morgen-meget-tidlig, når jeg sætter mig på skolebænken for at starte et nyt semester. Jeg ejer hverken snurretop eller ballerina, men en lille bitte kaninbamse kunne der nok godt blive plads til, for hvem siger det hele skal være så alvorligt? 🙂

Tagged ,