Tag Archives: facebook

Har I forresten lagt mærke til…

at der sidder nogle meget forretningsorienterede husmødre rundt omkring i landet?

“Hvad snakker du om?” spørger du.
“Kahler..” svarer jeg.

Vi husker nok alle sommerens massehysteri omkring jubilæumsvasen (husk at udtale dette højtideligt), som alt for mange ville have fat i, hvilket resulterede i ramaskrig house-wife style med total mangel på (selv)respekt via offentlige svinere på facebook (ellers kan du se indlægget her).

Nu er den gal igen. Eller, det vil sige – Kähler er igang igen, men nu med den lille udgave af jubilæumsvasen, og der er vist nogle husmødre rundt omkring i landet, som har lugtet til en lille lunte eller taget et kursus i, hvordan man øjner store forretningsmuligheder i selv små ting. Som i små vaser. For der gik lige nøjagtigt 1 sekund fra salget af den lille vase startede, til de var udbudt til salg på Facebook og dba. Overalt, faktisk. Dette med teksten “200 kr eller byd 🙂 🙂 :)”.

Men det er dog ikke alle, som synes, at det er lige acceptabelt at forsøge at lukrere på andres hang til halvkedelige mainstream vaser:

Ååååh, hvor er det hårdt at være benhård business woman i dagens Danmark. Bare spørg Imerco! Jeg ser i øvrigt frem til, at alle de vreder damer fra i sommer husker deres løfte om at boykotte Imerco – der bliver jo helt dødt i midtbyen til julegaveræs 😉

Tagged ,

Kählers Jubilæumsvase og Imerco – en facebookhistorie

Jeg er simpelthen nødt til at kommentere på dagens massehysteri. Sidste gang gik det ud over Restaurant KÖD i Aarhus, men idag er det Imerco, der står for skud på grund af en vase…

Bevares, det er ikke hvilken-som-helst vase – det er KÄHLERS JUBILÆUMSVASE, oh my gawd! Kähler har jo 175 års jubilæum, og har i den anledning lavet en vase med striber (!) men ikke hvilke-som-helst striber – de er i MESSING!! Som vi jo alle ved er næsten det samme som rigtigt guld, og derfor er det selvfølgelig også helt okay at gå fundstændigt skralde-bang, når Imercos server (mærkeligt nok?) ikke kan håndtere, at 16.000 vase-liderlige husmødre på en og samme tid forsøger at bestille den stribede livs(u)nødvendighed af en porcelænskolos… JESUS CHRIST!

Jeg vil godt lige vise jer, hvad denne helt igennem traumatiske oplevelse har affødt af kommentarer på Imercos facebook-side, men IKKE med overvægt på svinerne, for dem var der simpelthen for mange af, og det gør mig sgu’ i dårligt humør.. Til gengæld var der mange, som var parate med en god portion humor – Så I får her en god blanding af reaktioner:




Der var MANGE af indlæggene, hvor folk skrev at de havde forsøgt de sidste 7 timer at købe en vase…
Og så blev der ellers lavet sjov med de stakkels, frustrede web-shoppere, som tydeligvis har for meget fritid..


Ham her har sgu’ humoren i orden.. 
Men mon dog konen har givet ham lov til dette stunt?
Jeg har endnu ikke set en boykot imerco side, men jeg holder øje!

Måske Kähler udsalg burde være en del af den kommende finanslov? Det er
mange x 12 minutter, som er gået til spilde her…

Det her er jo oprør på højeste plan!
Mmmm, salt i såret – elsker det 🙂

Og konspirationsteorier om Kähler vaser var der også nok af..
Måske der faktisk kun fandtes én!! .. Instagram siger noget andet..


Og også på Trustpilot havde folk været ude med riven – jeg talte ihvertfald 10 anmeldelser af Imerco, som var blevet fjernet fra siden, og der er en rigtig god chance for, at dette er sket pga. sprogbrugen. Ærger mig lidt over, at jeg ikke stod tidligere op i dag – jeg er sikker på, at der var nogle rigtigt gode i mellem 😉

Men helt ærligt, folkens – 

Kunne vi ikke godt liiiige komme ned på jorden og blive enige om én ting: Størstedelen af jer havde ikke én eneste forpulet Kähler vase for bare to år siden. Så jeg tror nok, at du overlever, at du ikke har en vase til at fejre år 175 – face it, du er ikke engang Kähler-fan på år 3, og hvis du ikke havde Instagram, ville du sikkert ikke engang vide, hvad det var…

Og nej, dette indlæg er over-hele-hovedet-ikke farvet af, at jeg synes at Kähler vaser er pissegrimme.. Slet ikke.

MEN! Hvis du nu sidder og er meget ked af, at du ikke fik en Kähler vase, så kan jeg berolige dig med, at de nu sælges på Trendsales og dba til priser mellem 500 og 1200 kr. Uhyrligt, siger du? Jamen så synes jeg, at du skal lade være med at købe den – udbud og efterspørgsel, du ved 😉

Lur mig, om ikke Kähler har en endnu bedre vase i ærmet til jul.. eller en nyårsvase.. eller måske “Påske-vasen 2015” – glaseret med fostrene af økologiske kyllinger – og næste år har du sikkert glemt alt om den vase ligesom resten af Instagram, og så laver du i stedet det samme som resten af befolkningen på en hel almindelig mandag – passer dit job, din skole, eller dine børn – alle nævnte ting er meget bedre end 7 timer på en webshop.

Aaaaah, det var dejligt at få ud – god dag derude 😉

Tagged ,

Restaurant KÖD i Århus – en facebookhistorie

fra KÖDs facebookside

Der åbner snart en ny restaurant i Århus, hvilket nok ikke er nogen nyhed i sig selv, da det sker tit. Nyheden denne gang ligger i stedet i, at den nye restaurant KÖD allerede har fået utallige dårlige anmeldelser – vel at mærke uden at der er blevet langet en eneste tallerken over disken!

Hvad sker der for det? Tja, det er såmænd diverse ‘Animal Rights’ forkæmpere, som er trukket i trøjen og har besluttet, at KÖD skal dø ved kølle inden fødslen, alene fordi de har besluttet sig for at servere.. wait for it… KØD (gisp!) i deres nye restaurant. Hvad? KØD?? I en RESTAURANT?? I ÅRHUS? Det gør vi ikke her!!

Aarhus Update har den seneste tid skrevet denne og denne artikel om det, som vist bedst kan betegnes som en regulær hetz mod en ny virksomhed i byen, som endnu ikke har haft en chance for at vise, hvad de kan og vil.

Selve krigen er hovedsagligt foregået på KÖDs facebookside, og her kan I få et lille udsnit af, hvad vegetarer og veganere for tiden mener om kød og restauranter, som formaster sig til at servere dette (hope you brought popcorn…)

Lig og indvolde der smiler? Det var faktisk lige før,
at jeg ville betale penge for at se en smilende blindtarm
More meat for me then..
Tvivler på, at det ville sælge..

Vi bliver syge og dør? Øøøh, Vi skal alle dø, også du,
men højst sandsynligt ikke af en kød-relateret sygdom.

Åbn dog selv en vegetarrestaurant..

Hønsemens og bibræk? Taler du om æg og honning?
Og nej, jeg gad ikke have bloglinket med..

Nice comeback!
Kød? Burde kød forbydes? Eller restauranter?
Eller folk som spiser noget andet end du?
Held og lykke med det.
Jeg bryder mig heller ikke om Elvis,
som jeg kan se på din facebook, at du kan lide.
Jeg synes du skal høre noget andet musik.
Kød ER mad, det er parterede kadavere,
som bliver tilberedt efter ønske.
Saftige, lækre, kadavere.

And look at all the fucks I give.
Svin i skiver, svin i strimler, svin i guirlander..
Nej, vel?
Nok bare en lækker bøf på en tallerken.
Den korte version må dermed være: Kød er vold, død avler død, vi bliver syge og dør, og der er døde dyr i lange baner.. Hvem havde troet, at en ny restaurant kunne vække så mange følelser i folk? 
Heldigvis for KÖD har al den negative omtale avlet kæmpe opmærksomhed og opbakning. Jeg tæller 10-15 positive opslag på facebook for hvert veganer-skrig, og de melder alt udsolgt i åbningsweekenden, som er fredag 15. august. Så kan man vist godt tale om, at noget har bidt veganerne i røven… Egentlig ret ironisk, ikke?
Der kan bookes bord her, og bare lige for at få det på plads:
I øvrigt har Århus omkring 400 restauranter, som alle serverer kød i en eller anden form, og kun 6 udelukkende vegetariske restauranter i Midtbyen i følge dansk vegetarforening og kortet her.
Hvorfor det så lige skal gå ud over KÖD er ikke til at sige, men jeg er ihvertfald spændt på at besøge restauranten, som jeg nok ikke havde opdaget, hvis ikke veganerne havde skreget i kor.

Tagged ,