Tag Archives: bilka

Kender I typen?

Jeg stod i kø i Bilka den anden dag (hvad? handler jeg i Bilka?) og bag mig stod en “sjov” mand…

Han startede med at gå ind i mig med sin popo, fordi han “havde glemt at slå bakkesensoren til”, dernæst kommenterede han, at jeg da vist havde “en lille kattefjer på”, fordi  min ene jakkeskulder var sat til med hår (tak, Joey) “Høhø, du er måske sådan en slags kattedame? Er du ikke lidt ung?” og herefter læssede han sine varer op på båndet, og så blev han først rigtigt sjov:

(henvendt til konen): “Nå, mussegøj, skal vi nu have Nutella igen? Aftalte vi ikke kun at købe en krukke om måneden? … Nå jo, den sidste fik du jo i gave!! Så hverken tæller eller feder det!! Høhøhø!”

(henvendt til kasseekspedienten): “Vi er enige om, at alle varer uden stregkode er gratis, ikke? Tøhø” Kasseekspedienten: “nej, det er kun varer uden pris, som er gratis…” Han forstod den ikke…

(henvendt til alle, som lyttede): “Hold nu kæft, der er travlt i Bilka. Det tager sgu’tte kun 5 minutter!” Kasseekspedienten: “nej, det er også Fakta….”

(henvendt til mig, da jeg betalte med Visa) “Husk dine byttepenge, kattedame!”

image

Jeg har intet imod at blive genkendt, for hvad jeg er (altså kattedame), og jeg går normalt også ind for at sprede godt humør.. Men helt ærligt, slap lige af, Bob.. Og i øvrigt var jeg sur, fordi min strømpebuks var løbet og Bilka ikke havde flere af de go’e Ben & Jerry’s på tilbud. Bedst som jeg havde taget (bilen) heeeeeele vejen derover. Goddamit.

 

 

Tagged , , , ,

…Har vi det for godt?

Nogle steder i verden skal forældre beskytte deres børn mod naturkatastrofer, Boko Haram og sultedøden. I Danmark skal forældre beskyttes mod deres egne børn, som åbenbart tager dem som gidsler som et led i deres syge samlemani, der er kickstartet af den store, onde puppetmaster bag al verdens dårskab – Dansk Supermarked.

bilkakort

Det er noget med, at man i Bilka lige nu får 4 samlekort med havdyr, hvis man køber for 100 kr. Nogle kort er mere sjældne end andre, og man får ekstra kort, hvis man køber nogle bestemte produkter i en bestemt uge. Og det er sidstnævnte omstændighed, som skaber ulvetime-krise af apokalyptiske dimensioner, hvis man skulle tro oprøret som beskrevet i denne artikel i Jyllandsposten.

Long story short –  Continue reading

Tagged , , , , , , , ,