Vi med FIFA-maniacs i huset ved, at man helst ikke skal sige noget til sin kæreste, hvis han er ved at tabe i et spil FIFA, ligesom det også er temmelig forbudt at kommentere, at han har brugt to timer på at vinde over Manchester United – det ultimative hadehold.
Ikke at man nødvendigvis får tæv ved at gøre ovenstående, men det er altså ikke noget nyt her i huset, at mænd tager deres maskiner rimelig seriøst. Men i dag blev jeg alligevel overrasket.
Der var nemlig en her i huset, som var ufatteligt tidligt oppe og en tur i Randers (hvad gir’ I mig?) for at stå i kø i næsten to timer på en kold parkeringsplads sammen med 1000 andre mennesker. Det var selvfølgelig manden – ikke mig.
Ser I – der var åbningsfest i Elgiganten (kan I også høre tv-stemmen sige de ord, eller er det bare mig?) og de havde 200 stk. PS4 sat en del ned i pris blandt en masse andre vilde tilbud.
Butikken stod til at åbne kl 7, og jeg havde klågeligt sagt til min kæreste, at der ingen grund overhovedet var til at stå op kl lort, for come on – hvor stor er chancen lige for, at +200 mennesker finder vej til Elgiganten i Randers?
…Rimelig stor – åbenbart! Der var både morgenmad, pølsevogn, live-sending med Radio ABC (stort i Jylland) og 1000 mennesker, hvoraf en del havde overnattet (!). Min kæreste og hans ven ankom 6.35 og efter at have stået i kø i næsten to timer, fik de lov til at købe netop de to sidste Playstations, så glæden var STOR!
Den opmærksomme læser kan se, at der er tale om et pakketilbud, hvori også FIFA15 indgår.. Satans..! Det eneste jeg lige tænker er, at jeg er glad for, at jeg skriver speciale, for jeg kommer da til at skulle kæmpe mig til at få lov at spille Crash Bandicoot…… Og hvornår er det i øvrigt? HVA’?!!!!
Men ellers modtager jeg gerne jeres ideer til, hvordan man effektivt driller en FIFA-/Konsolmaniac. Min fantasi rækker nemlig ikke længere end hertil:
En sidebemærkning: I forbindelse med VM læste jeg, at de i England kan måle en stigning i antallet af anmeldelser om hustruvold, når landsholdet spiller kamp. Det er faktisk skræmmende og egentlig ikke noget at lave sjov med…… Men gad nok vide, om det samme gælder, når EAs server er nede? Her i huset bliver der ihvertfald bandet EKSTRA højt, når det sker 🙂
Det er så vildt med de folk, der overnatter foran en butik for at spare et par hundrede eller for at få den nyeste iPhone.
Det bliver aldrig mig, er ikke rigtig dedikeret nok… 1000 mennesker alligevel..! Vildt! Godt I fik, hvad I kom efter, og egentlig også lidt heldigt 🙂 Ellers havde han da ikke været til at være i stue med :O
Enig, det er så vildt! Jeg så også, at ham der lå forrest i køen til 6’eren, solgte sin plads for 1200 $, og tog istedet selv plads nr. 3 i køen.. Seriøst? Hvem gir 1200 $ for at eje en telefon et par minutter før RESTEN AF VERDEN! .. Så har man for mange penge..
Det heldigste var faktisk, at hvis han havde lyttet til mig, så havde han taget bussen, istedet for at skaffe et lift, og så havde han brugt 120 kr på busbilletter og var kommet hjem uden PlayStation!! Det havde været en katte-strofe 😀
Crash bandicoot er den ENESTE legale grund til at eje en PlayStation! Jeg ELSKER den lille ræv!!!
… Han er ikke en ræv, men et genetisk manipuleret pungdyr. Altså, ikke at jeg går op i det… 😀
I låve him also!! <3