Her kommer del 2 af indlægget med random facts. Del 1 findes her
- Et af mine ‘kæreste ejer’ (hedder det det?) er mit retro B&O anlæg, som jeg fik i julegave af mine forældre for et par år siden. Jeg har en pladespiller og en forstærker, og de er omkring 40 år gamle, men det spiller som en mis 😉
- Af samme grund samler jeg på plader – især med rock musik! Såååååå, hvis nogen har en morfar/onkel/nabo med en samling, som de skal af med, så ved I hvem I skal sende en mail til.
- Jeg røg, da jeg var yngre, men har nu været røgfri i snart 3 år (tror jeg.. tæller ikke længere) og jeg ville ønske, at hele verden bare ville stoppe med at ryge.. Sorry, frelste eks-rygere har alle dage været de værste, det ved jeg! men det lugter bare så grimt, og jeg gider faktisk ikke have kræft, nu hvor jeg selv er stoppet.. fordi før ville jeg jo gerne.. eller.. I ved, hvad jeg mener!!
- Jeg har INTET sælger-gen i mig. Overhovedet. Jeg bryder mig heller ikke rigtig om at tale i telefon. Mit første rigtige job i et callcenter var dermed ikke verdens heldigste match.
- Folk kan godt finde på at ringe til mig for at spørge, hvad de skal sige til deres forsikring, når noget er gået i stykker/blevet væk/whatever, fordi de ved, at jeg har arbejdet med det. Det synes jeg faktisk er irriterende, og jeg gider ikke hjælpe nogen til at snyde.
Sorry. Not sorry. - Jeg vil gerne have min egen virksomhed på et tidspunkt ude i fremtiden. Men jeg er i så fald nok nødt til at finde på noget bedre end “toiletbrætter med varme i” og “pizzabakke-kvasere”, hvis det skal blive en realitet..
- Jeg har lavet en “bucket-liste” over ting, som jeg bare SKAL nå i livet. Ud over punktet “have en kæle-ræv og kæle-vaskebjørn”, så tror jeg, at den hjælper mig til at holde fokus på, hvad der er vigtigt.
- Da jeg arbejdede i et callcenter, inviterede en mand mig med på motorcykeltur rundt i USA, efter jeg havde solgt ham en rejseforsikring. Måske jeg alligevel har en snert af et sælger-gen?
- De sidste to år er jeg blevet bidt af fodbold. Jeg ser det hver weekend, jeg holder med Chelsea og jeg spiller også et online manager-spil, hvilket jeg klarer bedre end både min kæreste og svigerfar… De kalder det selvfølgelig begynder-held.
- Så snart jeg får et job, skal jeg starte en massiv opsparing! Ikke til min alderdom (..hahaha!) men til det roadtrip min kæreste og jeg planlægger til sommeren 2016. Vi vil til USA og ræse rundt i en Mustang cabriolet i en måned. Og måske holde et Elvis bryllup i Vegas, hvem ved?
Elsker frelste eksrygere! Hvis bare alle rygere ville blive sådan nogle. Kom til at diskutere sådan almindelig god opførsel med en ryger den anden dag… Det var ligesom at diskutere med en dybt religiøs, som nægtede at se tingene fra andre end sin egen side (måske kunne han ikke se gennem røgen…)
Han mente i hvert fald, at det var for dårligt, at han ikke måtte rygere på perronerne, og at ‘jeg jo bare kunne flytte mig’… Nå, men man skal ikke diskutere med fanatikere, det kommer der ikke noget godt ud af.
Min veninde har i øvrigt lige lavet den med roadtrip og spontant bryllup i Vegas, det har hun anbefalet i meget høj grad 🙂
Er også tidligere ryger, røgfri på andet år, og har det på samme måde. Det stinker, det er klamt og det er dyrt. Jeg forstår ikke at folk ikke stopper! Men det er nok fordi jeg selv er stoppet, så jeg VED at det kan lade sig gøre, og så forstår jeg ikke at folk ikke gør det.
Præcis! Det er nok også fordi, at når man han prøvet det, så ved man, at det lige er lidt hårdt i starten, men så går det over, og man har ALDRIG lyst til at ryge igen, og det føles som noget af det nemmeste at lade være:) .. der er virkelig nogle syge ting i de der smøger, siden det kan skifte så voldsomt!
Ja, at man kan gå fra at ville slå ihjel for en, til at man vil slå ihjel for at slippe for stanken, det er vildt. Jeg får et hiv engang imellem i byen, netop for at minde mig selv om hvor klamt det er. Det er mega effektivt, for hold nu op hvor synes jeg det er klamt. Og stanken forfølger én resten af aftenen.
Hahaha, shit, hvor er I hellige at høre på! 😀 Jeg stoppede for et års tid siden, og det var overraskende nemt, men jeg er stadig festryger. Der går som regel måneder imellem jeg får en smøg, men jeg synes stadig, det er dejligt! <3
Helt vildt, dette er ikke et forum for rygere i dag;) men Miriam, så er du jo egentlig inhabil, for hvis du stadig ryger lidt, er du måske stadig offer for nikotin psykosen!! … Og noget om Zeitgeist og andre konspirationer…
Fred være med røgen, bare jeg må være i fred med min friske luft;)