Review food: Anmeldelse af Sei Sei Sushi, Trøjborg

Til Århus-folket: Der er åbnet ny sushi restaurant på Trøjborg, og de kører en sweetdeal i øjeblikket. Vi var to forbi i torsdags, og det kan du læse kort om her.

Det er dejligt med nye restauranter i byen, da man nogle gange godt kan føle, at man kender alle restauranterne i byen, om man så har besøgt dem eller ej. Et minus ved nye restauranter er bare, at det er svært at finde information om, hvorvidt et besøg er pengene værd – vi er jo nogle, som er kontrolfreaks og nærige i samme omgang… øv.

Om ikke andet valgte vi i torsdags at tage chancen og betale 2 x 124 kr. for 2 x 20 stykker blandet sushi hos nyåbnede Sei Sei på Trøjborg. Dette var, hvad vi fik serveret:

 

 

Blandet sushi fra Sei Sei

Blandet sushi fra Sei Sei

En træplade med blandet sushi – 4 nigiri’er, to med laks, hvoraf den ene var grillet ovenpå, en med reje og en med tun. Resten af rullerne var forskellige af indhold og topping – nogle var med laks, avocado og cream cheese, andre med reje eller tun, agurk osv.

Fælles for alle var, at de havde en rigtig god størrelse (kender I det, at man er ved at blive kvalt, fordi sushi’en er på størrelse med tennisbolde? Not cool), de smagte SKØNT og fisken smagte friskt og let.

Hot Maki og Uramaki

Hot Maki og Uramaki

De orange stykker, kaldet Hot Maki, er åbenbart ren FN, da det er “Rusland møder Japan” i form af en omvendt (udvendig?) Maki, hvor der ovenpå ligger let spicy, varm topping – det var klart de bedste stykker – flere af dem, tak!

Nigiri, wasabi og ingefær

Nigiri, wasabi og ingefær

Alt i alt var sushi’en rigtig lækker, og betjeningen var sød og venlig. Umiddelbart vil jeg nok anbefale at tage sushi’en som take-away, da stedet er meget nyt og derfor mangler lidt rutine og hygge – flere vinkekatte i vinduet kunne dog godt få mig på andre tanker. Generelt mangler der vinkekatte i mit liv.

Men alt i alt en fin oplevelse, og jeg kommer gerne igen efter take-away sushi!

Tagged , , , , , ,

Hørt i IDE Møbler..

En ældre dame går rundt og kigger på sofaer, og hun er meget interesseret i en bestemt 2-personers lædersofa. Frisk sælgertype er klar med assistance:

Ældre dame: “Undskyld, men er det her fårehud?”

Sælger: “Ork ja! Og hvis du gnubber på den, bliver den til en tre-personers! Hø-hø-hø”

Ældre dame: “…?”

Joey dør lige lidt af grin..

Joey dør lige lidt af grin..

Tænk, at man kan få humor på så højt plan med, når man egentlig bare skulle have en sofa.

 

 

…Har vi det for godt?

Nogle steder i verden skal forældre beskytte deres børn mod naturkatastrofer, Boko Haram og sultedøden. I Danmark skal forældre beskyttes mod deres egne børn, som åbenbart tager dem som gidsler som et led i deres syge samlemani, der er kickstartet af den store, onde puppetmaster bag al verdens dårskab – Dansk Supermarked.

bilkakort

Det er noget med, at man i Bilka lige nu får 4 samlekort med havdyr, hvis man køber for 100 kr. Nogle kort er mere sjældne end andre, og man får ekstra kort, hvis man køber nogle bestemte produkter i en bestemt uge. Og det er sidstnævnte omstændighed, som skaber ulvetime-krise af apokalyptiske dimensioner, hvis man skulle tro oprøret som beskrevet i denne artikel i Jyllandsposten.

Long story short –  Continue reading

Tagged , , , , , , , ,

Nutidens teen-tøser..

Anti-Kylie-Jenner FTW!

Anti-Kylie-Jenner FTW!

.. er da røvsyge! Deres niveau af rebelskhed kan lige nøjagtig svinge sig op til, at de suger læberne af led i et shotglas for at signalere, at de er så desperate for at passe ind, at de er villige til at snave med en støvsuger. Det eneste de får ud af det, er da at signalere, at de er komplette idioter?!

Jeg mener – hvad skete der med at ryge Rød Cecil, sidde bag på tunede scootere og sniffe lightergas? Dét er ægte rebelskhed! Vi var da kampseje!

 

…Jeg har aldrig sniffet lightergas, men det er sjovt at skrive, fordi mine forældre læser med… Hah!

God weekend derude – jeg skal til DIZZY MIZZ LIZZY KONCERT i aften, og jeg glæder mig helt sindssygt! Jeg har kolde dåser med øl (og lightergas) på køl, så det skal nok blive anti-skod!

Tagged , , ,

Forsider og Bagdele: At arbejde på kontor

En klassisk “plus/minus” og  “godt og skidt” liste til folket – hvad har jeg erfaret efter godt to måneder “på pinden”

..At være “på sin pind” betyder i øvrigt “i sin fængselscelle”, hvis man har en anden slags kollegaer, men den kan vi tage en anden dag. Down to it:

+ søde kollegaer! Det er fedt, at sidde sammen med folk med vidt forskellige baggrunde og aldre, så man kan snakke om alt fra Allan Olsen, over kolonihaver til byture og fester.

– barbariske kollegaer, som vender toiletrullen FORKERT!! Dvs. med papiret ned langs væggen. Og NEJ, det skal IKKE diskuteres! Continue reading

Tagged , , ,

Glædelig søndag!

Holy crap, jeg er træt i dag. Jeg var til den VILDESTE firmafest i går – vi snakker livemusik med flere aktuelle, danske navne, cirkusartister, der hang ned fra loftet i trapezer og hula-ringe, dansere i bur og lounges med DJs og fri bar..  Intet kommer nogensinde til at toppe det. Det var SÅ awesome!!!

 

Opgørelse over firmafest:

  • antal Mojiitos indtaget: 3
  • antal andre genstande indtaget: nok
  • antal smadrede glas jeg trådte i: 5
  • antal piger jeg reddede fra “toiletpapir-under-skoen-midt-på-dansegulv-fadæse”: 1
  • antal gange jeg undrede mig over, hvorfor ‘Julias Moon’ ser så kiksede ud: uendeligt
  • antal gange jeg skrålede “ka’ ikk’ mærk’ mit fågging fjææææs”: omkring 10. Plus det løse.
Sort hættetrøje - solbriller på min' øøøøøijn jaah! Ka' ikk' mærk' mit fågging fjææææs

Sort hættetrøje – solbriller på min’ øøøøøijn jaah! Ka’ ikk’ mærk’ mit fågging fjææææs

  • antal gange jeg kastede hænderne i vejret, og råbte “jaaaaaaaaaaaAARH!”: slet ikke nok. Det er altid for lidt.
  • antal timer på  dansegulvet: samme svar som foregående.
  • antal ømme tæer i dag: 37!

Jeg købte nye sko i Bianco i går kun et par timer inden festen, og det ved jeg jo egentlig godt er et totalt no-go. Men hva’, de er pisse fede, og jeg havde dem på HELE aftenen. Jeg betaler så også for det i dag:)

Platform sandal i skind fra Bianco til 699.

Platform sandal i skind fra Bianco til 699.

Jaja, stilet-folket værger sig, men de er meget nemmere at gå i, når man ikke er i træning:) Link her, hvis det har interesse.

– Men nu sidder jeg så her i min sofa, og jeg orker ikke at lave det helt store til aftensmad i dag, så jeg ville lige give en reminder om min Tizza Rolls opskrift i tilfælde af, at I andre også er lidt ramt i dag.

Jeg har lavet en hurtig video på Snap, som viser hvor nemt det er at lave dem, I får den her (håber I kan se den, ellers pip):

 

 

Har I lavet noget lækkertscjh i weekenden?

 

Office lingo: Hvad betyder “Ad hoc”?

Nogle gange, når man starter noget nyt, kan man godt føle sig mere “dum i arbejde” end “ny i job”. Måske dette indlæg kan hjælpe til, at du ihvertfald ikke fejler samme sted som mig.

Hvis du ikke ved, hvad “Ad Hoc” betyder, så kan du faktisk ikke arbejde på et kontor. Begrebet, udtrykket eller hvad vi nu skal kalde det, bliver brugt tit og ofte (og ikke nødvendigvis altid i dets rette sammenhæng).

Ofte bliver der sagt ting som “jeg synes, at vi har rigtig mange ad hoc opgaver i teamet” eller “det kommer sådan lidt ad hoc..” Og så sidder du der, ny i job, og tænker “a’hva’ gør vi?”, for det er ikke lige umiddelbart den type slang, som fylder læsesalene på uni. Jeg har ihvertfald ikke hørt nogen sige, at Formueret kan tages sådan lidt “ad hoc”..

Jeg er stadig meget grøn i office lingo, og min første tanke var, at ‘ad hoc’ måtte betyde noget i stil med ‘a la carte’, som når man går på restaurant og vælger frit fra kortet: “Værsågo’ Kir, her er din menu af arbejdsopgaver, og så må du helt selv vælge, hvilken du løser først og sidst og i dit helt eget tempo“.

… HA! Continue reading

Tagged , , ,

Der er grænser for…

..hvor længe gammel vin på nye (silikone)kander kan smage godt.

Paradise blev simpelthen for kedeligt! Sorry, men jeg kunne ikke holde det ud i længden. Det er det samme koncept som alle de andre år, og det havde jeg så absolut også forventet, men jeg har åbenbart ikke tålmodigheden til det længere. Og så tror jeg også, at det er alderen, der trykker. Jeg var simpelthen nødt til at slukke, da der var ved at være action på skærmen, for jeg havde lige siddet med tanken om, at mange af deltagerne jo et eller andet sted bare er børn. Dumme børn, javist. But still.. Og man ser altså ikke på dumme børn, der boller på tv. Jeg gider ihvertfald ikke. Sorry.

Fyrene paradise 2015

Tagged , , ,

Hørt i Normal…

To gymnasiepiger med skæve hestehaler, huller i bukserne og rigtig pæn læbestift går foran mig i Normal, da den ene pludselig råber op..

Pige1: – “Aj, Stinna – se lige!

Stinna: – “Hvad?”

Pige1: – “De sælger vitaminpiller! Hva’ fuck! Det må de sgu’ da ikke! Tror de, de er et apotek, eller hvad???!

Stinna: – “Øøøh, det ved jeg ikk’. Det sælger de altså os’ i Føtex…?

Pige1- “Og hvad så? Det er sgu’ da ulovligt at sælge piller her! Det ved jeg! Jills mor truede mig med politiet, dengang jeg solgte mine p-piller til Jill!

Stinna: – “Det er måske heller ikke helt det samme….

 

Og i sådanne situationer skal man bare være stærk og sige til sig selv: Keep walking, Kir. Og lad være med at grine alt for højt…

Aaaaaargh, jeg tror ikke helt, det er sådan...

Aaaaaargh, jeg tror ikke helt, det er sådan…

Tagged , , ,

Folk, der siger, at penge ikke betyder noget

.. har enten aldrig prøvet ikke at have så mange, eller også bruger de dem, de har, forkert!

Gennem hele min studietid har jeg tit tænkt, at det lyder utroligt højrøvet, når folk med hus, bil, fast job og Mallorca-ferier proklamerer, at penge ikke betyder noget, fordi de alligevel ikke gør en lykkelig.

Jeg er ikke uenig i den sidste del, og jeg synes bestemt heller ikke, at penge er alt. Men helt ærligt – hvis man har prøvet, at skulle få 400 kr. til at række til en hel måneds madbudget, at være tvunget til at gå eller cykle hver dag over alt i regn og blæst, fordi man ikke har råd til et buskort (som koster 365 kr. og mad koster altså mere end 35 kr. i måneden) og kun have råd til at shoppe to gange om året, efter jul og fødselsdag – så vil jeg vove at påstå, at selv en ekstra 100-mand har ret og kan lune helt ind i hjertekulen! Continue reading

Tagged , , , , , , , ,