Om togture og ego-muffin-mennesker

Okay. Jeg ved godt, at jeg lige har brokket mig over DSB (som i ’sidste-indlæg-havde-netop-det-tema’), men det kom sig af, at jeg vidste, at jeg snart skulle køre med tog. Nu har jeg så været med det skide tog, og det vil jeg lige dele med jer…

Ser I, der skete nemlig det, at jeg mødte en gammel dame (løgn – hun var nok 55, men jeg kan ikk’ li’ hende!) og bedst som jeg troede, at vi (sure) gamle damer havde noget til fælles og kunne bonde, når det kommer til togture, så blev jeg altså klogere.
Let me take you back… Det er søndag aften, og en del af togene mellem Fyn og Jylland er aflyst på grund af noget sporarbejde, så der er natuligvis mange med toget, som på ligeså naturlig vis er forsinket. Jeg har, som det naturligste i min verden, købt en pladsbillet, fordi mit liv er for kort til at risikere at stå op i over en time i et fyldt tog. 
Da mit tog så kommer, og jeg finder min købte vinduesplads, sidder der selvfølgelig én på pladsen i forvejen. Det er her den (ikke-i-virkeligheden)gamle dame kommer ind i billedet, for det var nemlig hende, som sad på min plads. Ingen problemer i det – jeg undskyldte mig høfligt, og hun gav mig pænt min plads og tog selv sædet ved siden af ud til gangen i stedet (hvor hendes taske i øvrigt stod på daværende tidspunkt, hvilket nok egentlig forklarer, hvorfor gang-sædet var ledigt i det ellers fyldte tog..).
But here is the deal: Så snart jeg havde indtaget min vinduesplads, fandt jeg min iPad frem og satte mig til at se Walking Dead på Viaplay (med hørebøffer selvfølgelig!), og jeg blev meget hurtigt meget opslugt af det. 
Faktisk blev jeg så opslugt af det, at jeg ikke opdagede, da kontrolløren gik forbi og spurgte efter “Nye rejsende?”. Det opdagede min (gamle) sidekammerat til gengæld. Og jeg skal lige love for, at hun fik travlt med at gøre opmærksom på, at jeg havde nægtet at vise min billet i toget… What-the-actual-f***?! Vi snakker viften med armene, kalden på kontrollør-mand og strengt blik til de to damer over for os “Jamen, hun har lige nægtet at vise sin billet – det skal man da!” hvortil de to damer over for nikker og siger “Ja, det skal man altså!” imens de skiftevist kigger meget strengt på mig og strækker hals for at se, om kontrolløren ikke snart kommer tilbage.. 
Ahmen altså, hvad gi’r I mig?? – De tre damer sad helt alvorligt og arbejdede meget ihærdigt efter, at få mig hængt ud som tog-snyder med dertilhørende bøde..
Jeg håber ikke, at det er nødvendigt at indskyde, at jeg selvsagt havde købt billet, som lå på min iPhone – men den gælder altså også, selvom den ikke bliver scannet, værre er det ikke!!
Jeg tog mine hørebøffer af, smilede rigtig pænt til (onde, gamle) dame-ved-siden-af-mig og sagde, at det var ligemeget og at jeg nok overlever.. Det tog hun ikke videre pænt. Jeg fik et nærmest bestyrtet blik og et “Utroligt!” inden hun drejede sig kvart væk fra mig på sædet og fortsatte med sin (børne)kryds-og-tværs (okay, det var ikke en børne-kryds, men det føltes rart at insinuere, at hun var mindre begavet.. sorry.. not sorry).
Togkontrollør-mand kom ikke tilbage, og jeg ved ikke, om det nagede min aldrende sæde-nabo helt ustyrligt, for i de næste mange minutter fornemmede jeg, at hun sendte mig borende blikke, og jeg tror ikke, at vi var langt fra, at hun havde bedt mig om at slukke min iPad, som på dette tidspunkt er gået helt amok i et “pløk-en-zombie-frenzy” – men pludselig rejser hun sig op, sætter sig på hug ved sin taske, som nu står på gulvet (Hvor den fuc**** skal stå, hvis den ikke skal ligge på hylden!) og hiver en stor plasticbøtte frem af tasken…. 
(Uuuuuuh, cliffhanger!)…
..Bøtten indeholder så choko-muffins, hvilket jeg tror hele kupéen kunne dufte, da hun hiver låget af, prikker til de to damer på sæderne over for os og spørger, om de ikke vil ha en muffin? De siger ja tak, får en serviet og en muffin, OG SÅ PUTTER HUN LÅGET PÅ IGEN, MENS HUN SENDER MIG ET MEGET BESTEMT BLIK OG STOPPER BØTTEN TILBAGE I TASKEN!!

Åh, Gud – jeg døde lidt lige dér! Ikke fordi, at jeg også ville ha’ en muffin, nej tak, men fordi at jeg blev ret chokeret over, hvordan (tilsyneladende) voksne mennesker kan opføre sig.. Helt ærligt? 

Jeg tænker:
  1. Hun kan være ligeglad med, om jeg har en billet (..bortset fra pladsbilletten, hvis hun selv havde haft en sådan, da jeg jo ret beset gjorde krav på hendes plads)
  2. Hun kan være ligeglad med, om kontrolløren ser, at jeg har en billet – det kommer jo slet ikke hende ved? Ved hun ikke, hvordan billetsystemerne fungerer? Eller var en billet i gamle (fnis) dage kun gyldig, hvis den var stemplet?
  3. Hvilken glæde får hun ud af potentielt at hænge en snyder ud? Jeg mener, hvis jeg nu ikke havde haft en billet, og så i stedet havde fået en bøde, lige dér midt i toget – ville hun så have været et gladere menneske? Eller ville hun måske bare føle sig stolt over at gøre en form for borgerpligt? ..Jeg forstår det virkelig ikke?
  4. Og det der med muffins’ne er bare direkte sadistisk.. Tænk, hvis jeg var sådan én, der elskede kage? Det er jeg heldigvis ikke – chips er mit drug. Men tænk hvis jeg var? Så skal jeg ikke afvise, at mit CV fremover havde kunnet pryde sig af flg. nye titler:
    1. Togsnyder af rang
    2. Gammel-dame-prygler af trang…
God dag derude – og pas på de gamle damer!!
<3
Tagged ,

6 thoughts on “Om togture og ego-muffin-mennesker

  1. Skalotteløg siger:

    Arhmen for fanden da… Hvad sker der for folk og gamle mennesker … Synes tit jeg oplever folk i den aldersgruppe, som er nogle kæmpe ego-idioter… Der påberåber sig ret og pligt uden i øvrigt selv at føle, at de behøver at ligge under for sådan nogle bagateller.
    Jeg havde sikkert ikke selv sagt en bjældefis, men lige nu har jeg masser af sætninger i hovedet, jeg gerne ville have fyret af 😉

    Man kan måske trøste sig lidt ved, at hun må have et ret indholdsløst liv, når hun har brug for at drage den slags konklusioner og udøve selvjustits…

    • KirLir siger:

      Tak for din støtte:) er glad for, at det ikke kun er mig, som kan se, at hun var.. Underlig.. 🙂 og ja, man har altid 1000 gode comebacks et par timer efter, hahaha;)

  2. Anonymous siger:

    Aj nej nej. Jeg var blevet RASENDE! Hvad bilder hun sig ind?? Du har da ikke nægtet noget som helst, og det med de der muffins, HELT ÆRLIGT!!!! Nogle mennesker altså!!! Jeg får helt lyst til at bage muffins og sende dig en. Mia

  3. Caroline siger:

    Seriøst! Det er da en af de mest absurde situationer, jeg længe har hørt om – men ærligt talt også ret underholdende. 🙂

    //Caroline

En femmer for dine tanker...