KirLir

Kender I det, at man starter ét sted for så at ende et fuldkomment andet efter lidt tid? Det der med at have en ide om, hvordan noget skal være, og så pludselig er det bare noget helt andet, end man havde forestillet sig?

Jeg startede fx min barsel ud med intentioner om gulerødder, frugt og 10 km barnevogns-marathon om dagen, og så i dag, nogle uger senere, står jeg i stedet med hånden i et nutella glas. Hvordan skete det?

Jo, ser I – Nick mente, at glasset var tomt. Jeg mente, at han tog fejl. Et 800 grams nutella glas kan man i øvrigt netop klemme sin hånd ned i, og det kan umuligt være tilfældigt.

Som fod i hose

Så imens jeg tog dette billede, var jeg taknemmelig for nutellas designteam samt meget bevidst om, hvor pinligt et besøg på skadestuen det alligevel kunne blive. Men jeg fik ret – glasset var ikke tomt. Var.

I øvrigt satser jeg på snarest at færdiggøre opgraderingen af min barsel således:

• step 1 – Gulerødder og barnevognsmarathon
• step 2 – Netflix og nutella
• step 3 – Netflix n’ dill

“Dill”? Ja, jeg har bare haft lyst til dildchips de sidste mange dage, så en eller anden dag snarest må det vel lykkes. Gode ideer til efterfølgende steps modtages med (nutella)kyshånd!