Noget om røv-dværge og numsenisser

En af mine gode venner sad til fødselsdag på Black Friday med en grafikerslashwebdesigner, som havde brugt de sidste par dage op til udsalgsdagen på at klargøre en webshop til det helt store ryk.

Webshoppen solgte udelukkende sexlegetøj, og det helt specielle Black Friday tilbud, som skulle sættes i fokus på siden, var røv-dværge, også kaldet numsenisser eller Arsch Zwergen eller det-havde-jeg-ikke-behøvet-kende-til-tingen!

Men nu fortalte min ven mig altså om dem, og derfor fortæller jeg nu jer om dem – for jeg gider ikke have denne viden alene! En numsedværg er en ca. 30 cm høj nissefigur, som til forveksling ligner en tysk havenisse, men er fremstillet i sort plastgummi-halløj, og det er så meningen at man køber den, pakker den ud og sætter sig på den. Nøgen.

Grafikerslashwebdesigner kunne oplyse, at de 40 numsenisser, som var årets røv-billige knaldtilbud, blev udsolgt på under en time, og alle blev solgt til danske adresser.

Så, hvor mange har I købt? Jeg var i Bruuns Galleri i Aarhus i går, og de har tilsyneladende købt 2 – en i rød og en i sort, begge i størrelse jeg-skider-traktordæk-fra-nu-af.

numsenisse

Man forstår jo godt, at de knap 2 meter høje nisser er sikret med en løs wire.

 

Undskyld, hvis du fik din morgenmad galt i halsen.

Tagged , ,

3 thoughts on “Noget om røv-dværge og numsenisser

  1. Skalotteløg siger:

    Jeg elsker dig. Det var bare det.

    • Kirlir siger:

      Ååårh, jeg elsker sgu’ også dig 😉 Sikke en overskudsmor – en nyfødt og alligevel tid til at kigge forbi i blogland. Glæder mig såååå meget til nyt fra dig 🙂 Og tillykke igen!

Skriv et svar til Kirlir Annuller svar