Hvorfor? Fordi vores samtaler nogenlunde kører sådan her:
Ven: “Hvordan går det med den lille?”
Mig: “Godt, men det er hårdt” *indsæt 5-10 minutters rant om noget med amning/gråd/søvn/varmen/sundhedsplejersken/whatever*
Ven: “…Okay, nå, ja det lyder også hårdt. Men jeg har jo så fået nyt job!”
Mig: *baby-waaaaah-lyd i baggrunden* “Te’løk. Jeg er nødt til at lægge på, hej”
Ovenstående er en faktuel gengivelse af en telefonsamtale, som bestemt har fundet sted. Det vil sige, først efter at omtalte ven havde ringet forgæves tre gange. Man har nemlig sjældent tid til at tage telefonen, når folk ringer og ej heller megen tid til at ringe retur, når folk har fri.
Hvis du er i babyfasen, og dine venner holder ved uden selv at være i fasen samtidigt – så er I venner for livet, det lover jeg.
Er du derimod vennen på den anden side, så husk:
- Hun har formentligt set, at du har ringet, men der kom enten gråd, bryster, lort eller søvn i vejen. Hendes liv handler ærligt ikke om ret meget andet lige nu.
- Hun har bestemt set din sms og smilet, fordi du tænker på hende. Hun skal nok svare senere.
- Hun vil stadig gerne være venner, rigtig gerne, men der går nok et stykke tid, førend I kan ses “som I plejede”.
- I mellemtiden kan man sagtens have samtaler over SMS – de kan nemlig fint sættes på pause, når babys røv eksploderer.
Men ja – vi har det godt, alle er sunde og raske. Og trætte, meget trætte. Amen.
Åh, men tillykke med lillefis! Håber fødslen gik godt ❤️ Af og til bliver jeg lidt skruk igen. Så husker jeg på den det tid, og så går det heldigvis over 😉 Husk på klichéen om at nyde det. Og vid, at det bliver bedre. Men det har du vidst styr på ❤️
Der var du jo! Hvor blev du af 🙂 Mange tak, det gik fint ja. I know, “nyd det nyd det nyd det”, sagde alle de, som har glemt, hvor hårdt det er 😉 Hun er sød og fin, så jeg klager ikke <3
Ja, jeg er lidt i tidsbekneb, så tankerne kommer ikke ud gennem fingrene for tiden 😉 Og jeg har ikke glemt det endnu, men der er også noget rart ved det der med, at de ikke kan komme rundt selv… 😉