Jo ældre man bliver, jo mere sær bliver man også. Har jeg hørt. Jeg er “kun” 26, men jeg har allerede udviklet en del særegne politikker, som jeg troligt lever efter…
En fellow-nystartet-blogger Skalotte skrev torsdag et indlæg om, hvordan hun reagerer, når telefonen ringer, og hun ikke ved, hvem der er i den anden ende. Det fik mig til at tænke på, hvordan jeg egentlig selv reagerer i samme og lignende situationer.
Jeg kunne hurtigt konstatere, at jeg faktisk ubevidst har udviklet en del politikker – nogle mere hensigtsmæssige end andre;)
 |
| Semi-sympativækkende-billede af Joey og mig indsat, så I måske stadig kan lide mig bagefter… 😉 |
1) Jeg tager ALDRIG telefonen, hvis den ringer med hemmeligt nummer. Helt ærligt – hvem idag, udover sælgere og Gallup, ringer med hemmeligt nummer? Ingen af de nævnte har jeg noget større ønske om at tale med, så det nemmeste er selvfølgelig ikke at svare.
Jeg skal ikke udelukke, at jeg er nødt til at modificere denne politik, når jeg bliver færdig med mit speciale og skifter status til jobsøgende.. Det er vel ikke så smart at gå glip af et job, fordi man sidder og gnægger “fuck dig, Gallup” mens drømmejobbet blinker “Skjult nummer” på displayet. Men den tid den sorg.
2) Jeg lægger på med det samme, hvis en sælger alligevel slipper i gennem nåleøjet. Jeg har bemærket, at nogle telemarketing firmaer er begyndt at ringe fra almindelige numre. Måske dette skyldes, at for mange har adopteret min politik nr. 1, jeg ved det ikke. Men jeg ser ærligt talt ingen grund til at være undskyldende høflig over for telefonsælgere – så snart de har præsenteret sig, lægger jeg på. Helt koldt.
Jeg ser på det sådan her: Uanset hvad de kunne finde på at sige, så er jeg ikke interesseret. Der er ingen grund til, at vi skal spilde hinandens tid med flg. ordveksling: “Jeg er ikke interesseret” – “Det tager kun to minutter, og jeg skal bare lige..” – “Nej, jeg er virkelig ikke interesseret” – “Heller ikke hvis jeg siger, at jeg måske kan spare dig for 200 kr?” – “Nej, for det ved jeg du ikke kan, og jeg er ikke interesseret, så jeg lægger på nu. God aften” – Nej,vent..” *klik*
Kan I se hvad jeg mener? Så er vi begge hurtigt videre, og han kan få fat i en kunde, som han måske rent faktisk kan sælge noget. Jeg tvivler oprigtigt på, at jeg på mit dødsleje vil spekulere over hvad ham fra Inkclub egentlig ville…………
3) Jeg åbner aldrig døren, hvis jeg ikke venter gæster. Jeg hader seriøst uventede gæster. Så er det sagt. Jeg elsker min familie og mine venner, men jeg ville ikke synes det var fedt, hvis de kom uanmeldt på besøg. Derfor åbner jeg heller aldrig døren, hvis jeg ikke har en aftale med nogen.
Sidste gang jeg (i et akut anfald af forvirring og lige-kommet-ind-ad-døren-stress) alligevel formastede mig til at åbne døren, var det til tre små piger, som var ude at rasle til Halloween – Ahmen altså.. Så står valget i mellem at give dem en tale “om danske traditioner og det sjove ved trick-or-treat kontra pengenasseri” (de var ikke engang klædt ud, ej heller kunne de synge…) eller bare lyve og sige, at man ikke har nogen småpenge.. Jeg valgte det sidste, omend jeg følte et stik af dårlig samvittighed – lige indtil den ene pige kækt siger “Vi tager også pantflasker, det har I mange af herude!” Thumbs up til Mini-Sherlock, som vist ikke helt tilfældigt havde udvalgt vores studieboligområde..
4) Jeg ignorerer Facere. Jeg ved ikke, om denne sidste politik gør mig til et decideret dårligt menneske, for det føltes ærlig talt lidt hårdt i starten.. But here goes. Hvis du ikke er helt med på, hvad en facer er, så er det de stakkels (pisse-irriterende-alt-for-kæksmarte-typisk-meget-unge) mennesker, hvis job går ud på, at stoppe dig på gaden og sælge dig noget. Det kan være alt muligt – både WSPA, Amnesty, Fullrate og diverse andre mobilselskaber har gjort brug af netop facere. Og jeg g-i-d-e-r dem i-k-k-e!
Så min nyeste politik går på, at jeg simpelthen slet ikke svarer dem. Jeg kigger på dem, måske smiler jeg til dem (på en god dag), men der kommer ikke ét ord over mine læber. Og det virker! Egentlig er denne politik vel en tilpasset version af nummer 2, for hele finten ved at undgå sælgere er nemlig, at du ikke skal give dem noget at “bygge på” eller svare tilbage på, da det netop er det, som de er trænet i.
Jeg ser på det på denne måde: Jeg er ikke specielt udvalgt af netop denne facer. Han har ikke stået på sin flise (..fnis) hele dagen og ventet på netop mig. Han stopper hvem som helst, der går forbi ham, og derfor er det han vil mig ikke anderledes, end de henvendelse jeg får i min spam-boks på min mail-adresse. Han henvender sig egentlig ikke personligt til mig, men til alle på gaden, og derfor behøver jeg heller ikke svare ham personligt.
Kan I følge mig? …eller er jeg bare en lort? 😉
Nå jo – der er lige én til. Det er egentlig ikke en politik i samme stil som de andre, men alligevel noget, som kan sættes på en liste, og som jeg får et indvendigt, lille sadistisk grin ud af en gang i mellem: Jeg lyver i Bilka. Say what? Jep, lyver. I ved godt, at man nogle gange bliver spurgt efter postnummer, når man handler? Det er noget med nogle kundeundersøgelser i forhold til deres markedsføring (tror jeg). Anyways – jeg siger altid “2860 Søborg” med iskoldt sten-ansigt.. I’m such a badass…
Nå, det var så lige et kig i mine hjerne-krøller – Har du nogle skøre politikker eller principper, som du troligt håndhæver? 🙂
 |
| Selv Joey genovervejer nu sin position… |
Jeg synes du er modig at ignorere facere! Jeg får altid så skide dårlig samvittighed, at jeg står og lytter på dem i flere minutter:(
Faldt næsten ned af stolen over dette indlæg. Af grin altså;)
-julle
Tak 🙂 og tak 😉 jeg fik også dårlig samvittighed i starten, but my evil ways have turned my heart into stone… haha 😉
Jeg gør de samme ting!!!!! *ss* hvor sjovt!!
Fedt! Så er jeg ikke den eneste, som er lidt sælger-fjendsk 😉
Facere… Ja, det har jeg også været, det var (heldigvis) en kort karriere, for jeg er herredårlig sælger 😉
Men her er et bedre tip, synes jeg i hvert fald selv: Sig ‘ Jeg er allerede medlem’ – så er der ikke mere at sige, og de begynder ikke på en masse pjat, som de ellers godt kan finde på, hvis man slet ikke siger noget ..
Jeg har i hvert fald ikke haft succes med at gå forbi uden at sige noget, uden at føle mig som verdens største idiot, så det andet er nemmere, og så siger de altid: Fedt! Hav en god dag!
Åååh, jeg tror der er virkelig mange, som har betrådt den karrieresti 🙂
Helt sikkert et godt tip du har, som jeg også selv en sjælden gang benytter, hvis det er telefoni eller internet – “jeg er allerede kunde” virker helt sikkert 🙂 Men jeg kan altså ikke få mig selv til at lyve om, at jeg giver penge til dyr, der lider eller til Amnesty, så der foretrækker jeg slet ikke at svare. Nogle af facerne har også de snedigste replikker, såsom “hvad er din holdning til økologi?” eller “synes du ikke, at alle fortjener rent drikkevand?” og der virker det måske lidt mystisk at sige “Det har jeg allerede..” selvom det self også kunne være sjovt i sig selv 😉
Hvis man bare ser en lille smule ungdommelig ud, så er et andet godt trick mod facere at sige at man er 17 år. Så er man lige præcis for ung til at man må skrive under på noget og melde sig ind i whatever det er de prøver at melde en ind i 🙂
Det var ellers et snedigt trick! Desværre kan jeg ikke rigtig klare 17.. på en god dag (en virkelig, virkelig god dag!) kan jeg godt blive skudt til at være 19. Af fulde folk, altså 😉 men desværre er 17 nok liiiiige at skubbe den for vidt 🙂
Åh nej, det kan du ikke mene 😀 Jeg synes også telefonsælgere og facere er smadder irriterende, men jeg kunne aldrig drømme om at være uhøflig overfor dem. Forskellen på dem og spammail er jo, at det faktisk er mennesker bag “sælger-facaden”, og det gør hele forskellen for mig! Jaja, hvis en facer råber efter mig, at jeg er et ondt menneske, fordi jeg ikke vil støtte WSPA, så får han også selv med riven! Men det lader jeg ikke gå ud over de andre facere – eller telefonsælgere for den sags skyld. De gør jo faktisk bare deres arbejde, og tjener dermed penge til statskassen 😀 Der er jo nogen der skal være telefonsælgere, p-betjente og pædagoger! Synes godt man kan være sød og rar overfor folk, selvom de prøve at sælger noget ubrugeligt til én. Godt arbejdsmiljø betyder jo meget, i hvert fald for mig personligt, og det ville da være ulideligt hvis jeg kun skulle snakke med sure mennesker en hel dag. Så hellere være på overførselsindkomst!
Meeeen jeg kan dog godt følge dig mht. uinviterede gæster – dem gider jeg heller ikke! Om jeg så bare sidder i sofaen og stener serier, så gider jeg ikke lukke op. Så jeg synes altså ikke du er helt ond 😀
Det er jo selvfølgelig en politik, som jeg har forfinet over en årrække (hør mig lige) 😉 og i starten var jeg også supersød og høflig (som jeg i øvrigt altid er over for alle andre), men det fungerer bare bedst for mig ikke at svare, når det kommer til facere. Ja, selvfølgelig er de bare mennesker, som udfører deres job, og jeg kunne ALDRIG drømme om at sige noget grimt eller være direkte led – det hører ingen steder hjemme. Men de er bare så trænede til det de laver, at de for det meste vil kunne “parere” et hvilket som helst svar fra min mund og jeg gider slet ikke have den ordveksling. Præcis den pointe du har, om at forskellen på facere og spam-mail er mennesket bag, er jo netop det, som virksomhederne håber på at udnytte til deres fordel ved at have facere på gaden, fremfor blot at sende mails – de ved godt, at de fleste har meget mere svært ved at cutte en facer af og sige fra, når der er personlig kontakt. Men selvfølgelig skal man respektere mennesket bag, det har du ret i 🙂
Og jeg er SÅ glad for, at du godt kan relatere lidt 😉 hvem gider helt ærligt også forstyrres i hyggesokker? 😉
Jeg kan sagtens følge dig, og jeg synes bestemt heller ikke du er et dårligt menneske, fordi du ikke gider snakke med facere og telefonsælgere 😀 Jeg kan bare ikke rigtig selv gøre det samme. Jeg ved, at jeg ikke “falder i”, og falder for deres salgstaler o.l., så jeg tænker altid, at jeg da lige kan være lidt venlig, og måske gøre deres lortejob lidt mindre ulideligt 🙂 Hvad det så siger om mig, at jeg faktisk tror jeg kan gøre det hele bedre, dét må så være en hel anden historie, haha 😀
Haha, jeg forstår ikke udtrykket “at blive forstyrret i hyggesokker”?? 😀 Men hvis det handler om uinviterede gæster, dét kan jeg 100% sætte mig ind i. De kan bare gå væk igen, kan de!
Jeg synes det siger om dig, at du har meget empati, og det er jo en god ting – thumbs up for dit overskud! 🙂
Hyggesokkerne var præcis en reference til de uinviterede gæster, haha 🙂
Til facere siger jeg altid at jeg ikke er gammel nok. Jeg er 20… Og hvis jeg har en mor, far, onkel, veninde whatever med, så siger jeg stadig “vi er desværre ikke gamle nok” med et glimt i øjet. De griner lidt og forstår at man ikke er interesseret. Og ellers så bare løbe derudaf 😉
Haha, der er flere, som er fan af den løsning. Det er altså også lidt sjovt 😉
[…] rum – jeg vil egentlig bare gerne gå i fred, så jeg styrede udenom dem, som havde de været facere. Men da jeg kom hjem, blev jeg alligevel nysgerrig på, hvad der […]