Kender I typen?

Jeg stod i kø i Bilka den anden dag (hvad? handler jeg i Bilka?) og bag mig stod en “sjov” mand…

Han startede med at gå ind i mig med sin popo, fordi han “havde glemt at slå bakkesensoren til”, dernæst kommenterede han, at jeg da vist havde “en lille kattefjer på”, fordi  min ene jakkeskulder var sat til med hår (tak, Joey) “Høhø, du er måske sådan en slags kattedame? Er du ikke lidt ung?” og herefter læssede han sine varer op på båndet, og så blev han først rigtigt sjov:

(henvendt til konen): “Nå, mussegøj, skal vi nu have Nutella igen? Aftalte vi ikke kun at købe en krukke om måneden? … Nå jo, den sidste fik du jo i gave!! Så hverken tæller eller feder det!! Høhøhø!”

(henvendt til kasseekspedienten): “Vi er enige om, at alle varer uden stregkode er gratis, ikke? Tøhø” Kasseekspedienten: “nej, det er kun varer uden pris, som er gratis…” Han forstod den ikke…

(henvendt til alle, som lyttede): “Hold nu kæft, der er travlt i Bilka. Det tager sgu’tte kun 5 minutter!” Kasseekspedienten: “nej, det er også Fakta….”

(henvendt til mig, da jeg betalte med Visa) “Husk dine byttepenge, kattedame!”

image

Jeg har intet imod at blive genkendt, for hvad jeg er (altså kattedame), og jeg går normalt også ind for at sprede godt humør.. Men helt ærligt, slap lige af, Bob.. Og i øvrigt var jeg sur, fordi min strømpebuks var løbet og Bilka ikke havde flere af de go’e Ben & Jerry’s på tilbud. Bedst som jeg havde taget (bilen) heeeeeele vejen derover. Goddamit.

 

 

Tagged , , , ,

8 thoughts on “Kender I typen?

  1. Hvordan er det lige, at du klarer at skrive om en triviel hverdagsoplevelse, og alligevel gøre den både hamrende morsom og spændende? I don’t get it, men det er fandme underholdende. Btw, så har jeg mere end rigeligt med erfaringer fra den type, fordi jeg (desværre) i et par år var staklen bag kassen i SuperBrugsen.

    • Kirlir siger:

      Du er så sød, tak 🙂 Tell me about it – jeg har både været “damen” på Shell og i bageren, og hvis man først har prøvet det, så har man historier om irriterende kunder til en livstid 🙂

  2. Miriam siger:

    Jeg troede, den der stregkodejoke var en myte! :-O

  3. Skalotteløg siger:

    Håhåhåhåhåhåååååå. Tak. For dig 🙂

  4. Stakkels kone til den mand… tænk hvis han er SÅ sjov på alle tider af døgnet

Skriv et svar til Miriam Annuller svar