Hold da fast, hvor tiden flyver når man hygger sig! Jeg har lagt mærke til, at bloggere, som af den ene eller anden grund pludseligt bliver for vigtige til at tjekke ind regelmæssigt, har det med at undskylde og sige noget i stil med “kvalitet frem for kvantitet“, men det vil jeg undlade at gøre, da det jo unægteligt lægger op til, at jeg fremover holder en vis standard… 🙂
Jeg kan så godt li’ jer! Og jeg kan rigtig godt li’ at blogge, og jeg har også alle planer om at fortsætte, men jeg kan godt mærke, at jeg liiiiige skal lande i det her job-halløj og finde et niveau, hvor jeg har tid, og hvor I gider læse om, hvad jeg ellers bruger min fritid på – men jeg er her altså stadig.
Nu til det, som jeg kom her for – at give jer en update, hvis I altså stadig er her.
Det går godt.
Vi ses.
*JOKE* – den var lidt vist lidt for nem, ikke? Sagen er den, at der er sket en milliard ting på det sidste! Som I ved fra mine secrets indlæg, så startede jeg i job 3. februar, og lige siden har der bare været rygende travlt, og mit liv er kommet i et helt andet tempo, end det var i december og januar.
Sat helt på spidsen er jeg jo praktisk talt gået fra at se Netflix på sofaen og spekulere over, hvad der skal handles i Bilka (<3) til at være væk hjemmefra omkring 50-55 timer om ugen og have enormt meget ansvar med stor påvirkning på andres liv. Men ved I hvad? JEG ELSKER DET!!!
Arbejdspladsen er awesome, folk er søde, opgaverne er spændende og jeg får så lækker mad i kantinen, at jeg er nødt til at snapchatte den til mine venner (ja, jeg er den pige!). Uden at lyve, så er mit største problem for tiden, når bønnerne ikke er kogt nok, så de knirker.. Det er der, vi er henne, folkens!
Og nå ja, der var flere af jer, som var søde at spørge, hvordan jeg lige ville få løst det med transporten, nu hvor jeg havde fortalt, at min arbejdsplads er 100 km fra Aarhus og mit hjem.
Her er min løsning så – jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at indlægget er sponsoreret af Ejner Hessel, for det var lidt surrealistisk at trykke “Godkend” for 150.000 kr., men så har jeg da også prøvet det… Og det er ikke en klage – for det er dælme’ en lækker bil!!!
Se lige!! Og den er MIN!! …. banken er måske ikke helt enig i det statement, men hva’..
Den opmærksomme læser vil bemærke, at billederne er taget i en vaskehal. Fredag aften, kan jeg afsløre! Det er vild ungdom, når det er bedst – og den rene bil og billederne er kun for jeres skyld 🙂 Derudover kan I måske se, at min Clio har en lille spoiler bag på (den der kant foroven, det har intet at gøre med serier og film) – for jeg bor jo nu engang i Jylland. Men derimod er der intet anhængertræk, for så jysk er jeg dog ikke blevet endnu.. Seriøst, jeg ville overhovedet ikke vide, hvad jeg skulle tage hensyn til, hvis jeg en dag skulle køre med en trailer, så det er vist til alles bedste. Især de andre trafikanters, tænker jeg..
Så ja, det går sgu’ udemærket her i Aarhus, og jeg håber også, at I har det godt.
Men kære Folkens, kan vi ikke aftale, at vi lige tager den stille og roligt, indtil jeg finder ud af, hvordan jeg kommer til at blogge frem over, og så kan vi altid tage snakken, om det stadig skal være os 🙂
Smid gerne en kommentar med links til blog osv., så jeg også lige kan få en update på jer.
<3
Du er sød. tillykke med øsen, den er for lækker! Jeg har ingen blog, men jeg må godt skrive at jeg har savnet dig alivel 🙂
Tak, i lige måde. Ærgerligt du ikke har en blog, jeg elsker at læse om andre:) … Hvad hedder du på facebook? Aj, sorry, den var dårlig 😉
Der var du! Har gået og savnet dig 🙂 Godt at høre, du er glad og har det godt, det er det vigtigste 🙂 Synes næsten hellere jeg vil have kvantitet, men hvis det ikke kan være anderledes… 😉
Fed dytbil! 😀
Jamen i lige måde! og sikke den bette Frømand er vokset!! Alt for kær jo 🙂 Tak, er også rigtig glad for den 🙂
Fedt – der bliver sikkert mange fredagsfester i vaskehallen!
– Anne
Haha, ærligt talt så ved jeg ikke, hvor festligt det var – jeg stod med hjertet oppe i halsen og tænkte ‘ikke ridse, ikke ridse!!! pas på sidespejlene!!’ og så er der vist bedre måder at få 10 mins adrenalin på 😉
Aj går selv og er ved at gå ud af mit gode skind fordi jeg ikke kan beslutte mig for hvilken bil jeg skal anskaffe mig i stedet for min nuværende knap så økonomiske bil – opdager din blog og dit indlæg om din nye bil – det er virkelig fed – stort tillykke med den! Overvejer nu endnu mere om det skal være en magen til din 😀
Synes du du har fået meget bil for pengene?
http://singlehviskeren.dk/537/
Jeg har fået MAX bil for pengene – den kan virkelig anbefales! Jeg har ikke prøvet benzinmodellen, men min diesel kører som en drøm, og der er rigtig meget udstyr i den. Der er dog et minus – når det er min tur til at køre i min carpool, så sover de andre i stedet for at snakke med mig, fordi den kører så fint af en mindre bil 😉 men jeg kan kun anbefale dig at prøvekøre den 🙂