Heste lugter.. What else is new?

Om heste der lugter og smitter af, selvom man ikke rører dem..

Såååh, der skete noget mærkeligt forleden. Jeg var i Klampenborg med min kæreste og besøge nogle skønne og dejlige venner, som bor lige på Strandvejen, tæt ved både Bellevue og Bakken.

Den ene aften besluttede vi os for at tage en tur i Dyrehaven og på Bakken for at få et par øl og nyde den gode stemning, hvilken der var masser af på Bakken en fredag aften (den har min anbefaling!)

Men her kommer det mærkelige så – jeg blev smittet med hest! Eller det vil sige, at min ene bh-strop nu stinker så voldsomt af hest, at jeg nærmest ikke kan bruge bh’en uden at vrinske.. forstå mig ret – den lugter virkelig grimt!!

Det mærkelige er, at jeg på intet tidspunkt var i nærheden af en hest i løbet af aftenen. Jeg er nemlig über bange for de enorme, (i min verden) super utilregnelige og lidet skønt duftende dyr, som jeg derfor til enhver tid går i en stor bue udenom! Ok, jeg ved godt at man på Bakken teknisk set altid er lidt i nærheden af en eller anden hest – men jeg rørte altså ikke ved nogen hest eller noget som helst heste-relateret!!
Derudover lugtede hverken min top, mine bukser eller min blazer den mindste smule af hest efter turen på Bakken – kun bh’en, og kun den højre strop… Hvis det ikke er underligt, så ved jeg ikke, hvad er. Og inden I spørger – nej, jeg havde ikke toppen af under mit besøg på Bakken.. (så fuld var jeg slet ikke) Jesus, lidt classy er man vel!

Nogen der har en forklaring på, hvordan hestelugt i voldsomme mængder kan ende på en enkelt bh-strop under alt ens andet tøj? Og den må gerne være lidt mindre klam end min venindes, tak:

Venindes bud på, hvorfor jeg lugter af hest… Tak for det billede!

2 thoughts on “Heste lugter.. What else is new?

  1. Cæcilie siger:

    Hahaha! Ja, hestedunst er noget der sætter sig. Var ridetøs i 11 år, og nu elsker jeg duften (jep, duften) af hest – kan ikke gøre for det. Men jeg har desværre ingen forklaring på hvorfor lige din BH-strop lugter og ikke andet.

    • KirLir siger:

      Ahmen, det er da for mærkeligt 🙂 Jeg kunne godt forestille mig, at så mange år i en helt specielt lugt.. duft.. whatever – giver en glæde, når man har haft gode oplevelser i forbindelse med det 🙂
      Jeg må vist bare få købt mig en ny bh, ærgerligt ærgerligt 😉

Skriv et svar til KirLir Annuller svar