Nogle steder i verden skal forældre beskytte deres børn mod naturkatastrofer, Boko Haram og sultedøden. I Danmark skal forældre beskyttes mod deres egne børn, som åbenbart tager dem som gidsler som et led i deres syge samlemani, der er kickstartet af den store, onde puppetmaster bag al verdens dårskab – Dansk Supermarked.
Det er noget med, at man i Bilka lige nu får 4 samlekort med havdyr, hvis man køber for 100 kr. Nogle kort er mere sjældne end andre, og man får ekstra kort, hvis man køber nogle bestemte produkter i en bestemt uge. Og det er sidstnævnte omstændighed, som skaber ulvetime-krise af apokalyptiske dimensioner, hvis man skulle tro oprøret som beskrevet i denne artikel i Jyllandsposten.
Long story short – Der er en gruppe forældre, som vil have Bilka til at ændre deres kampagne, fordi de oplever, at deres børn spørger, om forældrene ikke vil købe de bestemte produkter, så de kan få ekstra samlekort……….. og i stedet for at sige “LUK RØVEN, SNOTUNGE – JEG SKAL IKKE HAVE TI TUBER TANDPASTA, MEN DU KAN FÅ EN RØVFULD!” – så bliver der skrevet klager til Forbrugerombudsmanden. Opdrager han nu også børn, kunne man spørge?
For et par dage siden var der drama over manglende udsyn til en gratis koncert, og en facebook-ven havde følgende meget rammende kommentar:
Og i dag er vi så på vej ned ad samme spor, fordi vi åbenbart har nogle forældre, som ikke kan finde ud af at sige nej til deres børn.
Så helt ærligt, hvad sker der lige? Har vi det ikke lidt for godt, når det er sådan nogle ting, der fylder bevidstheden og nyhedsfladen?
..Jaja, hvad ved jeg, jeg har ingen børn og jeg min kat har alt for få grænser, men stadig…
Jeg har virkelig svært ved at tage det seriøst, at der er nogen der kan gå sådan amok over de her ting. Virkelig. Men på den anden side tænker jeg også lidt, at alt jo er relativt. Hvis man skal gå efter “Der findes ting der er meget værre”-modellen, så er der jo vitterligt ingen mennesker der nogensinde må være sure, skuffede eller lignende, fordi der altid kan findes et eksempel på noget der er værre. Når det så er sagt, så synes jeg godt man må vælge sine kampe lidt, og det synes jeg ikke helt det lyder som om at forældrene til de der børn gør.
Mega enig! Jeg kan også gå helt kold over “tænk på børnene i Afrika”, hvis den bliver brugt for tit, men nogle gange tænker jeg virkelig, at ‘nogen’ mangler perspektiv. Kunne man ikke godt blive bekymret for, hvad børn i dag lærer om “oprør” og hvilke ting, man ikke skal finde sig i? Hvis det ikke er Kähler vase, så er det pisseligegyldige papkort…
Ja, det bliver en spændende generation at irritere sig over, når man selv er blevet gammel og bitter 😀
.. Når?
Hahaha! Point taken.
Hold nu kæft, hvor kunne mine øjne ikke rulle længere om i nakken, da jeg så den artikel. Ordet ‘gidsler’ blev jo brugt – af den mor, der har skrevet klagen! Shiiiit. Nu kan min unge ikke sige ord endnu, men jeg vover alligevel at påstå, at jeg aldrig bliver et gidsel, når han skal med ud og handle.
Og skulle det alligevel komme dertil, så er her en skør tanke: lad børnene blive hjemme. Eller i bilen. Så kan de nok lære, hvem det er, der er et gidsel i dén sag.
Altså, nu har jeg jo set billeder af Martin, og han kunne da snildt udvikle sig til et manipulerende mastermind med det smil der? .. Aldrig sig aldrig!