Giiiiiiirl – get a grip…

Mænd har det nogle gange ALT for nemt i den her verden. Den kunne egentlig godt stå alene, men så ville det være kedeligt, ikke? Lad mig uddybe…

Tag nu det udemærkede DR program “Fuckbois” – sjældent har jeg set mere ucharmerende typer tale mere nedladende om utroligt smukke piger, og alligevel er pigerne på. WTF?

Hvem har glemt at lære de her piger noget om selvrespekt, selvværd og at livet er andet og mere end at blive rated til at være “en solid 7’er” på et eller andet pizzafjæs’ skala? Hvor er deres Girlpower??

Og hvad er det for nogle mennesker, der har lært de her drenge, at de virkelig er noget, når “outfittet rammer 20 klik” og de er den med flest hakker i bæltet?

Jeg var helt i chok efter at have set afsnit 1 og fik samtidigt en masse ideer til, hvordan Folkeskolen nok burde opgradere seksualundervisning fra “derfor-får-du-mens-og-sådan-bruger-du-kondom” til “sådan-spotter-du-en-fuckboi-og-sådan-bør-du-behandle-dine-medmennesker-og-hvad-er-selvværd”.

Tilsyneladende er det ikke et københavner fænomen, for jeg har tilbragt en del tid på Århus Jodel, og jeg vil godt lige vise jer et eksempel på en pige/kvinde, som godt kunne bruge noget mere Girlpower:

 

Det starter uskyldigt nok – pige matcher med fyr på Tinder, de skriver og snapper. Men pludselig bliver fyren væk! Folk kommenterer, at fyren måske har haft travlt/været syg/på ferie/mistet sin mobil. Men så dukker nr. 7 op med flg. input:

 

 Og nr. 2 er ikke sen til at følge op på den – en fyr, der brænder en af på en date og ikke svarer på sine beskeder, kan jo ikke være “okay”:

Så ja – hvis en fyr brænder dig af og ikke svarer sine beskeder, så kan det kun være fordi, at han ligger i koma! Det kan ikke skyldes, at han bare en overfladisk nar, der ikke er anstændig nok til at sige “tak, men nej tak”, han må være i koma. Så lad os da lige give ham en chance, det kan han jo ikke gøre for, vel?

..Er det bare mig, eller er det her ikke liiiiige at give en fyr lidt for lang snor? Han kan jo reelt genopstå på de sociale medier efter at have været halvdelen af Århus rundt, helt uden behov for at finde på en undskyldning, da hun allerede har lavet den for ham?

Heldigvis får pigen selv en ide til at få afklaring:

Det er nemlig smart på Snapchat – hvis hans pointscore derinde stiger, må det betyde, at han skriver med andre, og så kan han jo ikke være i koma. Snedigt træk…

Historien melder ikke noget om, hvorvidt hun nåede at tjekke Kommunehospitalet, Skejby og Lighuset inden denne opdatering et døgn senere:

 

Åha – hvis da bare hun havde haft en ægte veninde, der turde sige sandheden, efter fyren brændte hende af, fx ved at sige “Hør her, Line – han gider dig sgu’ nok bare ikke, lad være med at spilde mere tid på ham, du er mere værd end det”.

Eller hvis bare fyren var lidt bedre opdraget og havde svaret hendes beskeder og sagt “du er sød, omend ret naiv, men det skal ikke være os. Tak for nu, og ha’ det godt”.

Men så længe der findes naive piger med for lidt selvværd og overfladiske fyre med alt for meget af samme, så bliver mænd ved med at have det for let og vi kan ryste på hovedet af programmer som “Fuckbois”.

 

Tagged , , ,

One thought on “Giiiiiiirl – get a grip…

  1. venterpaavin siger:

    Jamen, for fanden da. Godt jeg ikke er ung idag – har ikke temperament til det der.

En femmer for dine tanker...