Pkt 3 på dagsordenen var endnu et forslag fra Tea. Vi har sort-gule vejbump opsat på den gennemgående vej i kvarteret. Tea oplever problemer med at passere disse med barnevogn, da det ikke kan lade sig gøre at køre udenom bumpene med begge vognens hjul – dermed kommer barnevognen til at hælde mindst 45 grader, når man skal køre over bumpene, hvilket ikke er så hensigtsmæssigt med et sovende barn.
Igen var manden i det gule tøj ikke enig. Jeg fik ikke afklaret, om han vitterligt har en abe, som han kører rundt i barnevogn, og ad den vej er bekendt med problematikken, men han fik dog opbakning her af en ældre mand, som “er blind og har brugt rollator de sidste 10 år og uden problemer kan køre denne over vejbumpene. Det er noget sludder, Tea siger!” og ergo var Tea en løgner.
Sidste punkt på dagsordenen var Eventuelt og her vil jeg gerne komme med en opfordring til alle, som overvejer at tage til generalforsamling i deres boligforening – hvis du har holdt ud igennem dagsordenens faste punkter, gjort din pligt og kastet dine stemmer – så er det nu, du skal gå. Bare rejs dig op og gå, trust me…:
- En ældre dame ville gerne vide, hvorfor det tog tre uger at få en ny liste til hendes køkkenvindue bestilt hjem. Kom den mon fra Kina, og hvilken betydning har det for hende, hvis den nu var kinesisk? Jeg ved ikke selv så meget om køkkenvindueslister, og slet ikke de kinesiske slags, men hun virkede meget oprevet over dette.
- En mand i adidas joggingsæt og klipklappere vil gerne vide, hvorfor der skulle to mænd til at tjekke låsen på hans dør. Det var forrige mandag, og klokken var omkring 11. Kunne det virkelig passe, at der skulle to voksne mænd til noget så simpelt? Jeg vil undlade at fremhæve, at manden selv gjorde opmærksom på, at låsen havde drillet ham i gennem et halvt år. Jeg tænkte, at det måske var lidt ærgerligt, at de to mænd ikke havde installeret en omvendt smæklås, nu hvor de var i gang.
- Manden i det gule tøjs kone havde dernæst et spørgsmål. Hun havde et “sanitetsrelateret problem” i sin lejlighed for nogle uger siden, som fyldte meget. Jeg var egentlig meget nysgerrig efter at vide mere om, hvad dette problem gik ud på – var det mon aben, der havde lavet abekattestreger på lokummeret? Hun kom det ikke nærmere, men hun var vred. Vred, fordi der kom en mand for at løse hendes problem, bedst som hun var på vej ud af døren – “hvem skal jeg sende regningen til?” spurgte hun. Efter lidt forvirring om hvilken regning hun henviste til, idet boligselskabet aldrig sender regninger for viceværtens reparationer, viste det sig, at det mere var princippet i, at hun var nødt til at udskyde sin tur i Bilka med et kvarter. Dén regning!
…Vi var nogle stykker, som var lidt forvirrede her, men jeg må tilskrive det min egen manglende erfaring udi beboerdemokrati. Om ikke andet sluttede mødet i en let trykket stemning. Løgner-Tea skyndte sig hjem, og manden i det gule tøj og hans kone gik målrettede mod udgangen med højt hævede hoveder. De skulle vel hjem og prygle aben, hvad ved jeg.
