KirLir

Typisk har man i Århus tre muligheder for tag over hovedet – privat udlejning, boligforening eller en papkasse på Klostertorvet. Joey kunne sikkert fint klare sig med papkassen, men vi andre er lidt mere high maintenance og foretrækker en rigtig lejlighed.

Det kan være svært at få en lejlighed i en god boligforening, men lykkes det, medfølger to store glæder – lavere husleje og beboerdemokrati.

Den lavere husleje kommer af sig selv, mens beboerdemokratiet er noget, som man kan vælge at deltage i ved afholdelsen af ‘Den årlige, ordinære Generalforsamling’ (udtales med højtidelighed i stemmen).

Jeg begik den fejl at deltage sidst, og om ikke andet, så fik det mig til (for en meget lang aften) fuldstændigt at miste troen på menneskeheden. Ihvertfald på den del af menneskeheden, som endnu ikke har forstået, at farven gul er pæn til cirka ingen.

Lad mig fortælle jer ‘Sagaen om en Generalforsamling‘…

Pkt 1 på dagsordenen var afdelingsbudgettet for det kommende år. En mand i helt gult tøj, som sad ved siden af sin kone med ligeledes helt gult tøj (og gule briller), havde ét meget presserende spørgsmål – hvornår ser vi pengene?

Bestyrelsesrepræsentanten, som fremlagde budgettet, var ikke helt sikker på, hvilke penge manden i det gule tøj henviste til. Manden i det gule tøj specificerede med brug af håndknips “Ja! den kæmpe besparelse, som du står og praler med – hvornår ser vi de penge, hva’? Hva’?” …Han mente dermed den besparelse, som fremgik af det budget, vi netop var ved at få gennemgået.

Jeg er den dag i dag stadig ikke sikker på, at manden i det gule tøj forstår konceptet bag et budget. Men der findes jo ikke dumme spørgsmål, og jeg havde på den anden side lyst til at spørge ham, hvor han havde gemt aben, så lad os kalde den 1-1 her.

Peter Pedal og Manden med den gule hat. Fra www.gyldendalfamily.dk

Pkt 2 på dagsordenen var et forslag fra en beboer, Tea, om at hækken fra p-pladsen ud mod vejen skulle klippes lidt ned i højde, så den ikke skærmede så meget for udsynet til vejen, når man skal køre ud med sin bil.

‘Fornuftigt forslag’ tænker du? “NEJ!” sagde manden i det gule tøj (og hans kone stemte i). Han syntes hellere vi skulle stemme om, hvorvidt kommunen burde betale for at få sat et gadespejl op på den privatejede grund overfor p-pladsen.

Bestyrelsesrepræsentanten mindede om, at vi ikke på vores afdelingsmøder kan stemme om og vedtage, at kommunen skal bruge penge og have lov at opsætte noget på anden mands grund.

Manden i det gule tøj accepterede ikke dette som en gyldig undskyldning, og rystede vredt på hovedet, mens han pressede et “..utroligt!” ud gennem læberne.

(Fortsættes)