Kan I huske, dengang man var ret ung, ret fuld og syntes, at det var dødssjovt at stjæle ting med hjem fra byen? …Alle har gjort det, indrøm det nu bare!
Jeg selv blev engang smidt ud af et trendy sted – “Færgekroen” hed det – fordi jeg forsøgte at stjæle en støbejernslysestage på 1,5 meter. Den var vildt grim og uhandy (nok derfor, det ikke lykkedes), men det var dælme’ sjovt.
I weekenden var vi nogle stykker, som var inde og kigge til Århus Festuge. Det stod ned i stænger, og det er virkelig altid en party pooper, men hyggeligt var det trods alt. Her i går finder jeg så et skilt. Et vejskilt. Ret tæt på hvor jeg bor, og jeg er slet ikke i tvivl om, at der er tale om et byturstyveri her – for der er alle de klassiske tegn til stede:
- Det er en genstand, som alle ved, at man ikke må tage (ellers er det jo ikke sjovt)
- Det er en stor genstand (jo større jo bedre)
- Den er grim og uhandy (begge tæller opad på byturstyveri-skalaen)
- I dag vil ingen kendes ved den..
Så jeg har selvfølgelig gjort det eneste rigtige; nemlig at sende en mail til “Natur og Vejservice” for at fortælle dem, at jeg har fundet deres skilt, at jeg passer godt på det, og at de er velkomne til at sende en vogn efter det.
Og så håber jeg ellers, at der sidder en “fuld-som-en-17-årig” pige et sted derude, som for eftertiden vil revurdere sit indtag af vodkasjusser på Bodegaen og overveje endnu engang, hvor mange jordbærmilkshake-shots er nok, for jeg gider ærligt talt ikke rydde op efter hende en anden gang!
Men en god samfundsborger, dét er jeg da. Ihvertfald om mandagen..
…. Andre, som har lyst til at fortælle om deres/andres byturstyverier? 🙂
Jeg tror faktisk aldrig, jeg har stjålet noget. Jeg er alt for autoritetstro. Ville simpelthen være skrækslagen for at blive busted!
Mener du det? … Det skal fixes, Mimse! Det er en del af at blive voksen og ansvarlig, at man har en historie om en kegle, et græskarhoved, en flaske container, eller.. Okay, måske ikke en container..
Jeg lånte engang en indkøbsvogn, men intention om at aflevere den dagen efter. Min far var dog af en anden mening, og utrolig vred… Måtte pænt kører tilbage med den. I det mindste slap jeg for at slæbe varerne, hvilke jo var planen!
Uuuh, det er nitte, når man bliver tvunget til at stå ved sit byturstyveri – ikke fan! Men din far forsøgte vel at lære dig noget om ansvarlighed… Eller også var han bare misundelig 🙂
Det har helt sikkert været en sjov aften for skiltetyven!
Selv har jeg forsøgt at stjæle noget så mærkeligt som en drinksspand fyldt med isterninger, fra en klub hvor der blev holdt afterparty til sommerfest med arbejdet. Det var efter anvisning fra min meget fulde chef og så må man jo adlyde 😉 Meningen var at den skulle gemmes som minde og trofæ i personalestuen, men selvfølgelig kom den aldrig så langt 😀
Det har bestemt været en sjov aften, ja. Men hun havde ondt i hovedet dagen derpå 🙂
Uh, en drinksspand er også rimelig ok på byturstyveriskalaen. Især fordi, at den jo faktisk er det tætteste man kommer på et trofæ i nattelivet. Ærgerligt, du ikke fik den med:)
Åh gud – jeg havde det fineste “Regionaltog”-skilt på mit værelse i laaang tid. Tror endda ikke engang, jeg var fuld, da det kom med hjem? Jeg turde dog ikke hænge det op på væggen af frygt for min fars reaktion. Gad vide, hvad der egentlig blev af det…
Jeg tror, din far stjal det? Det havde jeg ihvertfald gjort…
Hvad er det med fædre og intolerance overfor byturstyverier?