Søndag var jeg til familiefødselsdag i anledningen af min lillebrors 21-års fødselsdag.
Som altid indebar dette hyggeligt samvær og en overflod af god mad, heriblandt min mors lækre Tiramisu, som jeg vist hellere må få en opskrift på til bloggen !
Med til fødselsdagen var også tre af mine søde små kusiner, og den yngste prinsesse i flokken lod mig fotografere, hvad hendes håndtaske var fuld af – for sådan én har en rigtig prinsesse jo, også selvom man knap er 4 år.
Som det kan ses på billedet, er tasken naturligvis lyserød, og den er matchet med en pink pung i moderigtigt print. Som accessories har hun valgt at medbringe et hjemmelavet perlearmbånd og et par fancy Nuser solbriller. Derudover er tasken stoppet med alt hvad den kan rumme af Diddl notesbøger, og her må jeg indrømme, at jeg blev en smule (mere) misundelig, for Diddl har de fleste piger vel samlet på?
Kronen på værket i den fine prinsessetaske er en snurretop-ballerina, som alene er medbragt “fordi den er sjov og flot”. Den udtalelse har fået mig til at revurdere, hvad jeg selv vil putte i min taske i morgen-meget-tidlig, når jeg sætter mig på skolebænken for at starte et nyt semester. Jeg ejer hverken snurretop eller ballerina, men en lille bitte kaninbamse kunne der nok godt blive plads til, for hvem siger det hele skal være så alvorligt? 🙂
Alt det diddel bringer mig tilbage i barndommen, da jeg samlede på det(:
Du er velkommen til at kigge forbi min blog og min nye give away, hvor 3 heldige læsere hver vinder en smuk halskæde(:
http://dyreglad-pige.blogspot.dk/2012/09/give-away-nr-12.html
Ja, jeg havde det på præcis samme måde, og jeg blev da også helt misundelig;)
Ok, tak, jeg kigger forbi din blog:)