Jeg er ikke specielt dyb. Det kommer måske som et chok for nogle af jer, men det er jeg altså ikke. At være lavvandet er ikke så meget på mode i disse tider, hvor alle er Charlie, og hvor mindst halvdelen af ens venner er filosoffer og kan nedfælde nøglen til at redde hele menneskeheden på fjæsens blå-hvide baggrund.
Men jeg har alligevel et input at give videre, for der er måske nogen af jer derude, som kan bruge det til noget fornuftigt.
Mit guldkorn består af noget så simpelt som tre gyldne spørgsmål, en såkaldt tre-trins-raket, som jeg udfordrer mig selv med, hvis jeg er i tvivl, om hvorvidt jeg skal tale eller tie. Jeg tror, at netop disse tre spørgsmål har reddet mig fra nogle trælse situationer en gang i mellem, så derfor kommer de her:
– Is it kind?
– Is it wise?
– Is it necessary?
Det var det hele. Kan du ikke svare ja til nogen af spørgsmålene, så lad være med at tale, skrive, tegne eller hvad du nu var ved at gøre. Sværere behøver det virkelig ikke at være.
– Meeeeeeen, fordi jeg er mig og som sagt ikke specielt dyb, så har jeg naturligvis udviklet en lille tilføjelse, som går på morskabs-/feel-good-værdien.
Fx har jeg siden sidste uge haft lyst til at skrive et mini-indlæg, som går nogenlunde sådan her: “Kender I det, at man bare er mega voksen og livsklog i sine start-20’ere, og helt vildt træt af, at man var sådan en medieluder, da man var 17 og derfor får lyst til at toppe det hele med at deltage i Paradise Hotel?”
Pga. førnævnte 3-trins raket ville et sådant indlæg jo aldrig blive udgivet, men med en tilføjelse, der hedder: – Is it fun? does it make you giggle? så ville sådan et indlæg faktisk lige nøjagtigt klare skærene.
Det var alt, jeg venter et opkald fra Dalai Lama. Shalom.
Nogle gange kan det godt være kind og wise og necessary, selvom man taler om en medieluder. Måske said medieluder ville have godt af at læse det, så vedkommende kan stoppe sig selv fra at lave noget, der kan fortrydes om tre år. Måske ikke… Men så husk at løbe væk, mens du giggler 😉
Hah, dét var til gengæld wise 🙂