Jeg elsker at surfe rundt på ebay og finde mere eller mindre nyttige ting og sjovt tøj – og tro mig, der er VIRKELIG meget sjovt på eBay!!
Det sker ikke så tit, at jeg rent faktisk køber noget, men se lige engang, hvad der er af “guld” derinde for tiden:
Var det noget med et “pimp chew toy” til din hund? Så den kan flashe sin “grill” mens I leger?
Den koster lige under 100 kr. her, og det er da ikke dyrt for at pimpe din hund. Eller hvad?
Ellers kan du måske bedre arbejde med en “face slimming mask”, hvis du går og føler dig lidt tyk-hovedet? Eftersigende er et v-formet ansigt meget populært i Asien, så det undrer vel ikke, at denne idé stammer derfra
Du slipper med en 20’er for denne uundværlige genstand lige her.
Disse sokker kunne jeg rent faktisk godt finde på at gå med – det er KATTE!! Desværre kan jeg ikke lige gennemskue størrelsen, men søde er de – 3 par for lige under 100 kr. her
Hvis man er til leggins, print og evt. også tegneserier, så er der her den helt perfekte combo til kun 60 kr. !!
Der er både i Galaxy print, USA print, Adventure Time print og skelet-udgave. Bestemt noget for enhver smag!
Ebay gemmer virkelig på mange sjove ting, og jeg kan få flere timer til at gå derinde 🙂