Jeg går helt i ‘gammel-dame-mode’ over visse ting. DSB og alt hvad dertil hører, er én af dem.
- Jeg elsker at brokke mig (..Aj, hvad?)
- Jeg elsker især at brokke mig over DSB – det er for dyrt, det er for langsomt, det er forsinket – forsæt selv..
- Jeg kører alligevel ret ofte med DSB (.. jeg skal jo have noget at brokke mig over)
- Jeg bestiller altid pladsbillet. Ligesom alle de andre (sure) gamle damer, forstås.
- Jeg brokker mig over, hvor dyr min pladsbillet er.
- Og hvis du så sidder på min plads i toget, så be’r jeg dig om at flytte dig – og så er jeg ligeglad med, at der kun er fire andre med – Jeg har betalt i dyre domme for netop dén plads. Som sjovt nok altid er enten i solen eller ved siden af én, der lugter. Eller i solen ved siden af én, der lugter..
- Jeg brokker mig over, at der kun er fire andre med, hvis jeg har betalt for en pladsbillet….
Og alt ovenstående sker på trods af, at jeg er så forkælet, at mine forældre betaler mine togbilletter, når det er dem, jeg skal besøge. Men hallo, deres penge er jo på en måde også mine… eller..
Nå, men brok behøver ikke altid være rationelt – især ikke, hvis man er en sur, gammel dame!
Har det på PRÆCIS samme måde, særligt dengang jeg kørte mellem Fyn og Sjælland i studietiden. Nu kører jeg ikke længere med DSB (en af de eneste fordele ved Jylland, at det bedre kan betale sig at have bil end at tage det offentlige), og har til min store skræk erfaret.. at jeg savner det. Lidt…
Jamen, hvis man sætter al brokken til side, så er det da også meget rart bare at sidde og lade tankerne flyve, istedet for selv at være opmærksom på trafik, gps og hvad ved jeg;) men det er stadig for DYRT!!