Den dag det tog 2 timer at komme i skole..

Vi kender nok allesammen Pieces og deres butikker med billigt tøj og tilbehør. Jeg selv er stor fan af deres bukser, og går næsten ikke i andet. Det tager jeg nok op til revision nu..

Ser I, jeg har nu 3 gange inden for 1 år oplevet, at de flækker. Altså bukserne. Og altid samme sted – inderlåret. De første to gange var det uden tvivl min egen skyld – jeg var ved en fejl kommet til at vaske to par bukser ved 60 grader, og det kan stretch ikke tåle, for så knækker elastikken, så begge bukser flækkede på deres svage sted, da jeg en tidlig (mandag!) morgen stod og kæmpede med at komme i tøjet. Jeg skal være den første til at indrømme, at min første tanke var hvad i alverden har jeg spist i weekenden…?? da buks nr. 1 flækkede. Da buks nr. 2 lige efter lavede samme nummer, mærkede jeg en lille snert af panik, indtil jeg kom i tanke om mit vaskekiks (som i øvrigt også kostede et par bluser livet. Øv, altså)
Men, men men. Selvom det var træls at miste de to par bukser lige i rap, så var de også omkring 1,5 år gamle, det gav det mig en undskyldning for at shoppe nogle nye og i det mindste skete det foran tøjskabet, hvorfra jeg med det samme kunne hive et par nye bukser frem, og så var det ikke værre.
Men i går – på endnu en mandag (monday, why is is always you?!) var historien lidt en anden..
Dagen startede rigtig fint, da jeg for en gangs skyld var virkelig tidligt oppe, jeg havde forberedt madpakke dagen før og var i øvrigt super klar til at indtage læsesalen tidligt, hvilket er bedst, hvis man skal have en af “de go’e” pladser. Efter at have spist, springer jeg på cyklen og hjuler lystigt de 5,5 km til skolen, hvor jeg ved ankomsten ser på min fon, at klokken ikke engang er 8 endnu, og tænker Victory! Jeg cykler hen til en af “de go’e” cykelparkerings-pladser og fryder mig over, at netop denne mandag, tegner til at blive ualmindeligt god… Men ak, bedst som jeg med et smil springer af cyklen, lyder et rriiitscjh, og jeg mærker i det samme kold luft på mit inderlår… DAMN YOU, PIECES BUKSER!! I dette øjeblik var min eneste tanke Please, lad det være et lille bitte hul, som man ikke ser! Men nej – bukserne er flækket fra Sydhavn til Nordhavn og hele min lår-delle kigger ud på morgentrafikken… FML.. Jeg har intet i mod bukser med huller, og jeg ejer også selv et par (fra Pieces..) men det er altså ikke just klædeligt, når der er tale om et par (meget) stramme, sorte bukser, som liiiige prydes af en boble af lyserødt kød øverst, vel?
SpongeBob har også været der.. Lidt mere end én gang, vist..
Og sådan gik det altså til, at jeg cyklede 5,5 km tilbage, skiftede bukser og tog tilbage til skolen igen! Da jeg kom tilbage var alle “de go’e” pladser selvfølgelig taget, og man kan åbenbart ikke argumentere med “Jamen, jeg var her faktisk tidligere, men mine bukser begik selvmord…” så jeg måtte sidde hele dagen ved et vindue med træk, ved siden af en dør, som klaprede, i blandt en gruppe udvekslingsstuderende, som havde været til en virkelig sjov fest i weekenden…
Jeg har efterfølgende tænkt, at det jo egentlig godt kan være, at moder natur, skæbnen eller en eller anden form for Nemesis faktisk forsøgte at fortælle mig, at jeg trængte til en ekstra cykeltur ved at lade mine bukser afgå ved døden på netop det tidspunkt. Men jeg er da ligeglad – jeg tog bussen, da jeg skulle retur – der er jo ingen grund til at overdrive…

Tagged

5 thoughts on “Den dag det tog 2 timer at komme i skole..

  1. Anonymous siger:

    Det er osse sket for mig! Osse på låret og osse med Pices bukser. Føler med dig. Men sjovt alivel:)

  2. Anonymous siger:

    Hov, min besked forsvandt? Ville bare sige at jeg osse har prøvet det her! Osse pices bukser og osse på låret, sjovt:)

  3. A + K = ♥ siger:

    Øj, det kunne bare have været mig. Havde dog ikke været så fornuftig og returneret til skolen, hvis jeg kender mig selv ret. Havde nok brugt det som undskyldning for, at få en fridag.

    – Kit

    • KirLir siger:

      Du kan være stensikker på, at hvis jeg stadig var på et almindeligt semester med forelæsninger, så havde det været den perfekte undskyldning for mig også! Men nu hvor jeg skriver speciale, er det ligesom om, at de der fridage rammer lidt hårdere? 🙂

Skriv et svar til Anonymous Annuller svar