Definitioner af “træls” #1

  • Når Nettodamen siger “Karoline Supperne på tilbud til 9 kr. står på den nederste hylde”, men efter 15 (!) mennesker foran dig i køen finder du ud af, at det faktisk kun var supperne på øverste hylde, som var tilbud..
  • Når man senere står i kø i 10 minutter i Bilka, fordi damen foran én, har problemer med at huske sin pinkode, og hvilket betalingskort der egentlig er “madkortet”
  • Når man endelig når kassen i Bilka kl 18:30 med aftensmaden, og kassedamen siger “øøøh, det ser ud til, at dit kort er spærret, eller også har du bare ikke nogen penge?” Ja, jeg var hende den nederen, som gik fra sine varer 2 gange på én dag!!! 
  • Når man morgenen efter glad hopper i løbeskoene kun for at finde ud af, at samtlige veje og stier er belagt med helvedes-is, som kun er ude på at brække ankler og andre overflødige kropsdele..
  • Når ens kat ikke er enig i, at det er virkelig godt gået, at man har formået at få en hyacint til at gro med eksplosiv hastighed
Joey har hygget sig i nat...

Joey har hygget sig i nat…

  • Når man skal til en hyggelig brunch med en veninde om 53 minutter, men det samtidigt står ned i stænger og blæser en fuldfed pelikan..

Pyyyh.. Jeg glæder mig faktisk helt til at være alene hjemme i aften og hygge i min varme sofa med film, snolder og hjemmelavede saltmandler.

 

God weekend derude <3

 

Tagged , , , ,

2 thoughts on “Definitioner af “træls” #1

  1. Miriam siger:

    Slap aaaaaf, der er blevet prof herinde, mens jeg har været på eksamensferie fra blogland!

    • Kirlir siger:

      Oh yes, baby:) bloggen er flyttet til wordpress og jeg har nørdet html og CSS… Alt sammen bare for at kunne finde den rigtige farve pink!

En femmer for dine tanker...