Jeg er stor fan af Steen og Stoffer, som er Bill Watersons tegneserie om en lille dreng og hans tøjtiger, og jeg vil gerne fortælle hvorfor – jeg har altid kunnet relatere, på alle tidspunkter i mit liv.
Da jeg var barn, kunne jeg relatere, fordi jeg selv mente, at mine tøjdyr var levende, og jeg syntes det var uendeligt sjovt, når Steen beskrev sin mad som orme, grønt slim eller kun ville spise grøntsager, hvis han troede, at det var giftaffald.
Senere, i takt med at jeg blev ældre, var der flere og flere af pointerne, som gik op for mig, og jeg kunne relatere til Steen og hans tøjtiger på en helt ny måde, selvom jeg dog endnu ikke har haft modet til at anvende Steens teknikker i nogen af mine eksamener.
Og nu, hvor jeg står på “den gode side” af studiet og er færdiguddannet, kan jeg endnu engang relatere til Steen og Stoffer, da min nuværende hovedbeskæftigelse, jobsøgning, minder uendelig meget om ét langt spil Stofferbold. Continue reading