I kommer lidt og går lidt, hvilket I skal have lov til – jeg er selv lidt af en blog-tøjte. Men de sidste dage har bloggen haft rimeligt stabilt +100 følgere på Bloglovin!! Tusind tak fordi I gider læse med – det er så hyggeligt!
I den anledning tænkte jeg, at jeg kunne udlevere lidt af mig selv – det er god blogger-stil, har jeg fået fortalt, så here goes, random facts om mig. Så må vi se, hvor mange af jer der blir’ hængende:
- Jeg er født og opvokset på Fyn, men har boet de sidste +7 år i Aarhus.
- Jeg har forfærdeligt stærkt sprogøre og suger alle accenter til mig, hvilket ikke altid er lige hensigtsmæssigt.
- Vi flyttede til Århus, fordi jeg havde fået elevplads hos et stort dansk forsikringsselskab. Dag 1 på jobbet syntes folk, at min fynske accent var nuttet. Dag 4 på jobbet fik jeg at vide, at jeg talte som en ægte vestjyde!..
- Jeg har været sammen med min kæreste i ca 9,5 år. Han friede til mig, da vi var i Caribien og fejre jul og nytår med hele min mors familie i 2012. Jeg sagde ja.
- Jeg havde en scooter, da jeg var 16, og mine veninder og jeg havde det SÅ SJOVT med at ræse rundt på hele Vestfyn. Når man er 16 og bor på landet, er det den ultimative frihed.
- Jeg har engang arbejdet som opvasker i en kina-restaurant. Jeg fik 40 kr i timen. Jeg skulle rive hvidløg uden handsker og skrælle flere kilo løg ind til 2. lag. Efter at have arbejdet der i et halvt år fandt jeg ud af, at jeg havde arbejdet sort hele tiden..
- Jeg tog jagttegn da jeg var 16, og jeg har siden skudt en fasan og en and. De sidste par år har jeg ikke brugt det. Det må jeg få lavet om på, nu hvor jeg skal til at være voksen. Drab og voksenliv følges bestemt ad. Om ikke andet så bare for hyggens skyld. Der er jo en helt særlig stemning ved en morgensamling af gamle mænd med ladte våben og morgen-snaps.. Syns jeg:)
- Jeg har ikke spist pomfritter, siden jeg som 17årig arbejdede i et cafeteria på en campingplads. Jeg siger det bare – gør sådan en frituremaskine ren én gang, og du er kureret for livet!
- Af materielle ting er mit højeste ønske en FLOT og FIN udstoppet ræv. Det vil jeg så gerne eje. Men jeg kunne aldrig drømme om selv at skyde den.
- Jeg elsker at fotografere, men har haft for travlt det sidste år til at gøre noget ved det. Det vil jeg ændre på senere i dag!
Er du fra Fyn?! *unfollow*
Nooooo, Skalotte – don’t leave me!! 🙂